United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og for hver Dag følte hun sig et Aar ældre, paastod hun ... Hun fandt derfor paa de særeste og urimeligste Ting for at tilfredsstille sin Trang til Oplevelser. Men det var dog fornemmeligst, naar Palle var borte fra Gaarden, at hun slog sig løs; thi hun nærede en stille Respekt for hans Kræfter. Et Par Gange var hun i sin Ubændighed faret løs paa ham med Knive og andre Mordinstrumenter.
Aldrig skulde nogen anden Kvinde fortrænge Mona Lisas Billede af hans Hjerte og hans Arme! Saaledes svor han. Og det var, som om hans Længsel efter den store Hedenfarne Dag for Dag ligesom lutredes derved, blev renere, sartere, mere aandig ... Klokken slog syv.
Han slap rigtignok bort fra Elle-kvinden, staaer der, da Hanen den slog sin Vinge; men det er næsten, som han ikke var rigtig glad derover, ihvorvel han selv kalder det en Lykke. Maaskee han ikke kan glemme, hvad hun hvidskede ham i Øre. Visen ender saa underlig alvorligt. "Thi raader jeg hver dannis Svend, Som ride vil i Skove, Han ride sig ikke til Elvehøi Og lægge sig der at sove.
Kaptajnen alene var i Kahytten. Han havde Redningskrans om Livet den eneste, der var tilbage paa Skibet. Han var beruset; det havde han været alle de tre strænge Døgn; han var nok saa slemt forfalden, sagde de svenske Matroser. Saa med ét slog det en Flage ud af Skibet. Der faldt en Mast. Det gav sig i alle Spanter og Planker. Søen fossede ind og skurede rundt og rensede ud.
Alle Gasblus var tændte over Bordene, hvor Jomfruer med bare Arme trancherede vældige Stege, over Ovnene og over det mægtige Komfur, hvor midt i Rummet den krydrede Damp slog op fra hundrede Kasseroller og skjulte de hvide Kokkes Ansigter. Alt var i Virksomhed Ovndørene, der blev slaaet op og i, raslede i Hængslerne, og hedho'dede Piger førte Piskejernene til Omeletterne, saa det klang.
Himlen var sort som en Pløjemark, men Sneen laa som en svag Lysning over Tagene, mellem Husene, ud over Marken og op over Fjældet. Larmen fra Dansestuen tabte sig mer og mer. Det var som om Mørket og Husene slog sammen bag dem. Men Sneen laa lys og smilende og glitrede skælmsk op over Fjældsiden foran dem.
Saa lob Forpagteren fra Vollerup, skaelvende som et Lov, hen og slog sine knyttede Naever ind imod Vaeggen og hulkede som en Gal.
De første Draaber faldt: Det bli'r en Skylle, sagde Bai. -Der er Ly i Panoramaet, sagde Huus. -Ja. Katinka tog Bais Arm. Kom, sagde hun. Der var en Renden til alle Porte. Koner og Piger slog Skørterne over Hovedet og løb af med Lommetørklæderne i Firkant over de nye Hatte. -Hej, hej, sagde Bai, nu kommer s'gu Klokkerne frem.
"Det har jeg ogsaa skrevet til Nikola." "Vi rejser til Peking ved Daggry i Morgen, saa jeg maa sige Dem Farvel nu." "Ja, De tænker vel ikke paa at trække Dem tilbage?" "Nej, ikke Spor." "Naa, De er en modig Mand. Ja, ja, Farvel og god Lykke!" Jeg trykkede ham i Haanden i Gadedøren og gik saa ad Kineserbyen til igen. Da jeg forlod den Gade, i hvilken Villaen laa, slog Klokken tolv.
Fru Pastorskens «Følelse» slog i Dag til: Enkebaronessens Køretøj rullede et Kvarter senere op gennem Præstegaarden og gjorde Holdt under de to bredkronede Lindetræer foran Stentrappen til Hoveddøren: Er her nogen hjemme? raabte Hendes Naade, saa det klang over Gaardspladsen .....
Dagens Ord