United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Gud hjælpe os, sagde Frøken Julie i en halvhøj Parenthes og slog Viften ud: Vi er ikke fra Nakskov. Men Hr. Ekberg var enig med Fru Friis ... Det var en Revolution en sand Revolution i de unge Gemytter ... Hr. Ekberg tilskrev den Symaskinen.... -Ja kære Frue, Symaskinen sagde han overbevist ... De køber ude køber de ikke alting ude?
Og den døvstummes Fingre, der næsten var stivnede i Forventningens Gysen anbelangende Silkekjolen, gav sig paa ny til at spille rundt mellem Papillotterne som Gedekid mellem Kaalstokke. Taarnuret slog elleve; og Hendes gamle Naade rejste sig. Kappen, Stasia!
Aa, ja den første dejlige Tid: da Sommeren kom og "Syforeningen" flyttede ud i Lunden og vi sad dér i en Rundkreds, bag Pavillonen, under Træerne, mens en af os læste højt. Men paa én Gang blev Nina ked af det og slog til Bogen, saa den røg, mens hun begyndte at synge. Og vi andre lo og stemte i med, saa vi sad og sang lige ud i Luften, op i Lindene....
Nu var »Mis'en« og »Femkorten« afløst af L'hombren, der vel kunde fremvise Beter paa flere Alens Højde, men som dog aldrig udartede til, at man slog Plat og Krone om en Præmietyr eller en Husbestyrerinde.
Baronen der ogsaa ventede sine Englaendere, som vilde rejse nu og korte omkring for at sige Farvel begyndte at brygge Punschen, mens Officererne spiste, og Tinka og Gusta og Sofie bragte Drikken ned i Loen, hvor Lars Avlskarl havde haengt et Par Lygter op under Bjaelkerne. Soldaternes lange Hurra'er slog ud i Aftenen hver Gang, de fik en ny Forsyning.
Hun slog Øjnene ned og syntes fuld af sød Forvirring. Men da hun atter hævede Blikket, var det for at bede Fru Herding laane hende noget Smør. Thi hun havde haft det kedelige Uheld, at hun havde glemt at faa Penge af sin Mand, før han tog til Byen. Og her ude holdt man jo ikke af at bede de Handlende om Kredit. Hun fik Smørret og gik. "Det var da en sød lille Dame," sagde Fru Herding.
-Man har vel mer at gøre end De heldigvis, sagde hun. Og væk var hun og bankede igen. Pludseligt lød der et: -Kaffe, Kaffe, klingende gennem det halve Hus. Det var "Moderen", der var ude af Sengen og, i Natkjole, slog Entrédøren op oppe paa første Sal og raabte sit: -Kaffe, Kaffe.
Han havde fanget hende, og Arm i Arm gik de langsomt hen over Engene mod Broen over den lille Aa. Der standsede de, og Ellen gav sig til at raabe paa Ekkoet, som svarede langt borte; og de lod deres Kælenavne lyde gennem Dalen. Eller de gik i Skoven, bort fra den banede Vei ind langs uveisomme Stier, hvor Brombær spærrede for deres Fødder og Buskenes Grene slog imod deres Kinder.
-Og hun er en nydelig Pige, sagde Schrøder. Hun slog en Kuffert til og sprang i Tankegangen: -Frøken Adlerberg, sagde hun, har et Liv, véd De, det var nydeligt at ha'e ved en Lejlighed. Naar man kunde la'e Jomfru Jensen komme et lille Løb herop fra Bræstrup en Middagsstund.... Jomfru Jensen var Syjomfruen i Bræstrup og hun tog undertiden et Mønster i Gæstekamrene om Sommeren.
Naar Moderen kom ud i Gangen for at gaa, stak Jomfru Stine sit Hoved ud af Skolestuen det slog lidt lummert ud af det lille hvidkalkede Hul hun skulde altid kysse Moderen, før hun gik. Det var det eneste voksne Menneske, hun kyssede. Den ældste Dreng løb paa alle de fjorten Træsko i Forstuen. -Hvor den Dreng er kejtet, sagde Moderen: -Han lærer aldrig at føre sig.