United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og var det Regnvejr, slog hun Vinduerne ned, lod sig Tømmerne stikke ind gennem den midterste Rude, der var til at aabne, lukkede den halvt til igen og rullede af Sted.
Karen og Præstefrøkenen var Kavalerer, og de svingede Proprietærdøtrene, saa de svimlede ved det. Saa standsede Karen med eet op og klappede i Hænderne: Hurra, der er Mama og Onkel Alex! Og Greven valsede frem over Salens gyngende Bræder med sin Kusine. Hun syntes først at gøre Modstand og saa sig ængstelig omkring. Men han slog sin mandige Arm fastere om hende og drog hende med sig.
-Hva', det gor godt i Lemmerne, skreg de fra Havestuen og slog i Vaeggen. Oppefra bankede de med Sablerne i Gulvet om Ro. Tine regerede ude i Fadeburet: det var blevet hendes Kammer. Hun tog Madratsen op af sin Seng; den kunde Skovrideren da i det mindste faa til Underlag paa sin Sofa.
Da Frøken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, bøjede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen. Frøken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i Julenatten. Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den skærende Luft kom ind. -Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskekærlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften. -Det Skind, sagde Katinka.
Hendes Naades Tanker var andetsteds eller de var helt gaaet derhen, hvor de havde været hele Tiden, mens hendes Ansigt var næsten som fortrukket af Smerte eller af en Væmmelse, hvorunder hendes tynde Læber syntes at faa deres Fylde igen: -Men det er mig, sagde hun: -Det er mig, der skal pines og betale, og hun slog Haanden to Gange mod Chatollet.
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Hun taenkte paa Aftnerne, naar der kom Bud op efter dem i Skolen mest naar Skovrideren var ude da og de gik herned efter Te, og Syltekrukkerne og Tvebakkerne kom paa Bordet, og de spiste af Underkopper, mens de snakkede og Fru Berg og hun, de lo og sang. -En Sang, Tine, en Sang, raabte Fru Berg og slog i Sofaarmen; og de satte i med "Hr.
Kun lige i Nærheden saae man de smaa Bølger blinke skjælagtig; Taagen drev henover dem som Røg. Fra Skorstenen slog den sodede Kulrøg ned over Dækket. Piben lød uafbrudt, snart med lang Hvæsen, snart i korte, stakate Hvin og Suk. Undertiden svarede en anden Piben eller et langt Raab, og et stort mørkt Legeme gled os forbi, som et Spøgelse-Skib.
Himlen sommerlig med sit uendelige Blaa, dyb og klar; og Havet samlende paa sine Bølgekamme Solens Straaler i en Glitter-Stribe, der bestandig steg og sank igen og brødes. Saa plantede de den store Lærredsparasol i Sandet og slog den op og satte sig under den i Skyggen; han mest ved hendes Fødder. Thi det var hans bedste Plads.
Paple, Paple, Paple. Paple Pap, Det tror jeg knap. Det var Tyrolervals. Tine slog Armen om Fru Berg, saa det kladskede, Madam Bølling nynnede med paa sin Stol. Smukke Pige med det sorte Haar, Sé lidt paa mig.... Herluf gjorde ogsaa Spring, foran Spejlet, med Fingrene i Munden: Han skulde danse han skulde danse, raabte Tine.
Dagens Ord