United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dækslasten løftede sig i Læ og begyndte at skylle overbord. Vandet trængte ind i Kahytten, sønderbrød Skot og Døre. Folkene maatte alle ud og søge anden Tilflugt en Tid forude oppe paa Bakken, derefter i Rigningen, hvor de bedst og hastigst kunde komme afsted med det. Der var knap Tid og ingen Raadslagning, bare et blodbankende Selvopholdelsesinstinkt, der krævede lynsnar Handling.
Han mærkede ogsaa, at Bøg befandt sig ilde ved hendes Tavshed og søgte at fange hende ind i Samtalen. Der maatte have været en Kurre paa Traaden, som han nu stræbte efter at faa udjævnet. Ogsaa Kihler syntes at have faaet en Fornemmelse deraf. Og han søgte da at skylle Misstemningen bort ved at udfolde en ganske overdaadig Veltalenhed.
Tidt maatte de holde stille i lange Rækker, og der var Folk, som rejste sig op fra Sæderne, ubændige af Utaalmodighed, og lod det skylle med Anklager mod Kuskene, der indbyrdes skændtes og som lod Piskene smælde over Hovederne paa de snøftende og stampende Heste.
Iagttageren kan aldrig blive blaseret, for der er altid noget nyt, der frembyder sig til Beskuelse. Man kan blive hundrede Aar, før man begynder at blive ked af Legen." Altsaa gik han med til "de Naive"s Fest. Der var faldet Regn den Dag, da den skulde holdes. En stærk Skylle var der faldet med tunge, lunkne Draaber.
Lange Bertelsen, der "var gaaet istaa", gik ud og ind til Vaskebækkenet i Køkkenet og skyllede Hænder, et Par rødlige, klamme Hænder; hvert tiende Minut skulde han skylle de Hænder, som skulde han tvætte dem for tusindfold Synd. -Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Frøken Brandt. -Ja, sagde han og holdt med ét op at vaske sig, som om han ikke mere huskede det.
Selv naar hun havde et nyt Toilette, saa' det ud som om det var omsyet. Hun holdt sig op ad Prinsesse Maria Carolina og sagde altid: Deres Højhed mener.... Komtesse Theodora-Anna-Amalia von Hartenstein vidste alt, hvad Hendes Højhed mente. Prinsesse Maria Carolinas manglende Ynder var indhyllet i et evigt, stramt lyserødt. Saa inderlig ligegyldig lod hun alt skylle sig forbi.
De ser det hver Dag skylle imod Dem De kan mærke, hvordan det vil suge Dem til sig. De maa igennem det De kan ikke blive siddende inden Døre og De maa leve her paa Jorden. Er der en Himmel for Dem, saa er den ikke som den, Deres Ven Bøg lever i. Den er ikke en Slags Kvistetage over Deres Hoved den ligger saa langt, langt ude, hinsides Sol og Maane.
Strax efter Jørqen og Bodil .# Magister! Magisteren . Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain! Baronen . Velbekomme dem Allesammen! Baron. Claus . Ha, ha, meget morsomt! Baronen . Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin herind, Jørgen ... af den ældste. Baronen . Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.
Det regner jo ikke mer. Hertugen kørte bort med sin Kavaler. Maria Carolina blev staaende paa Trappen, mens de slog Vognen ned. Hun strakte Haanden ud for at fange en Draabe. -Men det regner endnu, sagde Komtesse von Hartenstein. Det blir en Skylle igen ... Frøken von Hartenstein havde en Hat med ægte Fjer. -Aa blot lidt fra Træerne....
-Kokken Kokken, sagde Berg, der aldrig kom videre. Spenner bare lo; det var ét Kor af deres larmende Latter, mens Adolf kaldte Kellneren til for at faa Forklaringen.... Endelig havde han faaet Historien, men de blev endnu længe ved at lé, mens de drak, som om de vilde skylle Latteren ned med Vin, indtil de lidt efter lidt kom til Ro og sad forpustede af al den krampagtige Lystighed.