United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er en lille, hyggelig Stue med Mahognimøbler, Stil premier empire , Divantæppe, mange Blomster ved Vinduet, mange Malerier paa de mørkrøde Vægge, men uden nogensomhelst moderne parisisk Luxus, uden Elegance engang, en jævn, lidt gammeldags Salon, gjennemtrængt med den Parfume af pudset og skuret Renhed, som Værelser har, der staar til Stads og kun bliver brugte ved højtidelige Lejligheder.

Men der var ingen i Nærheden, og Hjørnet af Skuret gjemte os i en trekantet Skygge. Endelig forlod vi den. Jeg vilde føre hende videre ud langs Floden, men dèr blev det hende for mørkt; hun vilde indad Byen til. »Vi kan jo være fornuftigesagde hun. Men vore Ord blev mindre Samtale end oversatte Kjærtegn.

Det er Duerne, det gælder. Vel er det forbudt at skyde dem nu for Ungernes Skyld; men man kan altid pille Hannerne ud. De er alene om Kurringen. Og jeg skal have Fest i min Hytte. Lis vil komme. Naar jeg nu blot faar den, jeg har kigget efter saa længe og een til ... Jeg skal skynde mig hjem og have skrubbet og skuret. Gulvet skal være hvidt, hvor hun skal sætte sine Fødder.

Der blev pludselig tændt Lys i Skuret, en smal Stribe viste, hvor Dørsprækken var. Fiskeren lukkede op og traadte ind sammen med Holst. Rummet var knebent. En lille Petroleumslampe brændte med svag Flamme. Der stod to Bænke langs Sidevæggene, og paa Bagvæggen hang Telefonapparatet, til Alarmering af nærmeste Redningsstation i Strandingstilfælde.

Jeg var lige ved at omfavne hende, men udefra kunde de maaske endnu se os. Og Drageren sad et Par Skridt borte, overskrævs paa Rækværket. Vi gik langsomt tilbage. Paa Hjørnet af Skuret var der en af de store blaa Postkasser. Minna smilede, trak et Brev op af Lommen og holdt det hen for mig, saa jeg kunde se Udskriften.

Men ingenting var at faa. Det undrede ham, at hverken hans Ledsager eller Vangsaa-Manden havde nydt det ringeste i Skuret og intet styrkende haft med paa Vagten. I gamle Dage, før Missionen fik Tag i Egnen, var en saa slem Vagtnat som denne næppe gaaet af i lignende Forsagelse, #da# vilde Folkene have taget baade fast og flydende Styrkelse med i Lommen.

Der blev tændt Lys i Kapellet, de gule Stearinflammer løftede sig i svag Flimren langs Væggene. Der faldt som et Skær af Livets Farve over Ligenes Ansigter, hvor alle fremstaaende Dele havde rødlige Partier, næsten som de var skoldede det var Sandet, der havde skuret Huden af, mens der blev kæmpet derude i Brændingen og Havstokken.