United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det lille Mandfolk gav hende Svogerkys og kildede hende bag Dørene. I Selskab var de allesammen søvnige og sad i Krogene. Ved Bordet sagde Enkefruen smaa sødladne "Busse" over til "sine tre". Hun vidste ikke selv, hvad det betød. Var de hjemme om Aftenen, blev der ikke tændt Lys. -Vi holder Skumring, sagde Enkefruen, allesammen. Det lille Mandfolk sad mellem Bøsse og Lisse-Sa i Sofaen.
Og Ida lukkede Gangdøren, mens Fru Bertelsen vendte sig et sidste Sekund med Øjnene fæstede paa Døren til "Salen" og gik. -Ønsker Doktoren noget? spurgte Ida. Men Herren paa "A" blev kun staaende med det samme Smil. -Nej Tak, sagde han kun og rørte sig ikke. Det blev Skumring.
Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt mørkt nu, sagde hun og gik ind. I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede. Hun spillede aldrig uden i Mørkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede slæbende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.
Marens smaa, lurende Øjne spillede rundt fra den ene til den anden; og hun søgte, saa godt det lod sig gøre, med sin Kjole at dække et Knippe Risbrænde, som hun nu i den rare Skumring havde rapset sig sammen og netop var i Færd med at transportere hjem til sin Hytte og sin Kaffekedel.
Hertz fandt deri en Lighed med mig Uværdigste, navnlig ved den lange Hals og Næsen, en Opdagelse, der gjorde Minna saa henrykt, at hun kyssede ham. Det begyndte at regne, og der blev pludselig saa dunkelt i Værelset, som om det kunde være Skumring.
Og mens han saaledes sad og efterhaanden begravede saamange Stumper og Stykker af et tilendebragt Liv, var det pludselig, som om dette Liv fjernede sig saa besynderlig langt fra ham, blev borte i en Taage, gled ud i en ubestemt Skumring, hvor han intet mer holdt fast og intet mere skelnede ... Og han brød sig heller ikte om at holde fast paa det, som saaledes gled fra ham.
Underlige, vage Dramme, som tyngedes og trykkedes af Heden, fik Farve og Tone af den rødmende Skumring bag de gamle Gardiner. Han drømte, han var Konge med Riddere og Svende, saadan Konge, som man var det i de Romaner, han læste: mægtig og rig og stor.
Han gik til Hoff, traf ham ikke hjemme, han vilde besøge Gerson, traf ham ikke ... Det var imidlertid bleven Skumring, han drev ned ad Østergade. Folk skubbede sig frem, stødtes i Trængsel paa Fortovene, man snakkede, lo, trængte paa. William saá paa alle disse Ansigter. Demimondens Damer, som med smaa Hop satte over Vandpytterne, mens de gik to og to og talte højt og smilede bag Slørene.
Fritz, som i Stuens Baggrund, i den halve Skumring, stod lænet mod et Ibenholts Skab: -Er det Hans' Søn? -Ja. Marschalinden blev ved at se paa ham: -Ham glemmer man ikke, sagde hun og gjorde en lille Pause mellem hvert Ord. Da den østrigske Minister traadte til for at spørge, om de skulde gaa, bøjede hun Hovedet i Retning af den unge Hvide: -Har De set ham? spurgte hun.
Langt om længe kom man i Baadene. Man blev uvilkaarlig stille, mens man gled hen over Søen. Himlen var lys, Nattens Skumring laa kun som et dæmrende Slør over Dagen; man hørte Aarernes Plasten, nu og da en enkelt Sætning fra en af de andre i Baaden, der faldt ud i Stilheden; et Raab fra den forreste Baad. Ellers Tavshed og Sommernatsfred.
Dagens Ord