United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !


Franz var gaaet frem fra sin Krog. Med opsmøgede Ærmer stod han et Par Skridt fra Disken og stirrede paa den vidtberejste. At det altsaa skete. Farven kom og gik paa hans Ansigt, mens han lyttede. Husets Søn vendte sig pludselig om og saá paa ham: -Naa Knægt Du falder i Staver ... sagde han og blev ved at se paa ham. Og halvhøjt lo han til Faderen: -Der Bub' wird Glück haben.

Nu sad hun i sit Kammer, hvor hun havde lagt i den lille Ovn, ved Vinduet, da hun horte Bergs Skridt i Haven med en anden og saa ham, saa rank og staerk. Han kom hen til Vinduet og sagde: Hvor har De gemt Dem? Og da hun aabnede Vinduet, stod han lidt: -Har det ikke sunget for Deres Ore? sagde han og blev ved at se paa hende: Jeg har taenkt paa Dem . Han tog ikke Ojnene fra hende.

Qvam lukkede Døren op paa første Sal. Oppe ved Døren blev han staaende lidt, indtil han hørte Dr. Qvams Skridt bort nede i Gangen. Saa slog han to Slag paa Døren, som han plejede. -Du var saa køn imorges, blev han ved at sige til Ida; og han blev hos hende lige til sidste Minut. Men da han kom ned, stod Qvam udenfor den urolige Gang og talte med Frøken Koch.

Frøkenen vaagnede og løftede Hovedet: -Ja, sagde hun, han er et rart Menneske. Katinka hørte ikke, hvad hun sagde. Hun rejste sig blot for at gaa og komme bort. Og ude i den friske Luft, langs Vejene bagom Byen, hvor hun gik, var det kun som hendes Længsel voksede for hvert eneste Skridt. Et Par Dage efter fik hun en Morgen Brev fra Bai.

I det samme faldt mit Blik paa en lille Allé af unge Birke; den begyndte ganske pludselig en halvhundrede Skridt fra mit Vindue, som den stilede imod; men snart bøiede den om og forsvandt bag den kratbevoxede Rand af Bakken, der temmelig brat sænkede sig ned mod en lille Kjedeldal.

Da hans Skridt var døet hen, og den tunge Dør mellem Taarnet og Galleriet var smækket i, vendte Baronessen sig om mod sin Mand, der stod tavs henne i Skyggen lænet op mod Kaminen. Bliver du herinde i Aften, min Ven? spurgte hun med sin blideste Røst. Ja. Er I snart færdige med Havren nede fra det inddæmmede?

Jeg havde ikke mere Lyst end han til at tilbringe Natten i Selskab med den stakkels Mands Lig, og vi løftede det op og bar det hen til en stor Snedrive en halvtredsindstyve Skridt fra vort Telt. Her lagde vi det og gik saa tilbage til Lejren, idet vi overlod det til de blidt faldende Snefnug at bedække ham fuldt saa godt, som vi kunde have gjort.

Den unge franske Republik har aabnet en Kamp mod Klerikalismen. Den var nødvendig; intet Menneske, der virkelig hører vor Tid til, kan nære nogen Tvivl i saa Henseende. Men det er et stort Spørgsmaal, om den franske Regering ikke i Iveren for sin Sag gaar baade videre og med hurtigere Skridt, end det er klogt og hensigtsmæssigt.

Hvorfor skulde jeg ikke kunne li' dig, Johannes?" "Ja, jeg mener, om du holder af mig." "Holder du da af mig, Johannes?" "Ja, det gør jeg, Sanne. Det kan du stole paa." Saa tog Johannes et langt Skridt fremefter og holdt triumferende det mægtige Stykke hvide Kød op foran Pigens Ansigt. Det var Lippen. "Værsaagod," sagde han. "Nej, men, Johannes." Sanne var overvældet.

Efter endnu at have ventet en god Stund, hørte jeg slæbende Skridt, og endelig aabnedes Døren af Fru Jagemann, hvis Ansigt havde et forskræmt Udtryk, som om jeg mindst havde været Rodemester, saa jeg var lige ved at spørge: »Herregud, hvad er der gaaet Dem imodda det faldt mig ind, at det rimeligvis var mig selv.