United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde skrevet Baronens Navn efter Det havde været en blot Formalitet ... Hr. Olsen vidste godt, hvordan det hang sammen ... Men nu ... nu ... Nej, det kunde ikke ske! Og som forvildede Mennesker under en Ildebrand, naar Taget falder, fløj hans Tanker forvirret og raadløst til tusinde Sider for at søge en indbildt Hjælp. Han gik Gade op og Gade ned, frem og tilbage med bøjet Hoved.
»Christopher kan godt skrive Vers«, sagde Emmy, »han har tidligere viist mig Digte, som han har skrevet.« »Og Frederik kan ogsaa rime«, sagde Andrea Margrethe, »saa Du kan faae Hjælp nok, naar Du først vil begynde.« »Ja hvorom skal vi da skrive?« spurgte Præsten. Det var vanskeligt nok at finde et Thema: den ene foreslog dette, den anden hint, men de foreslagne Æmner befandtes at være ubrugbare.
Jeg lod mig ikke bede to Gange. Medens Emmy gik ud for at tage Hat og Kaabe paa, blev Gamle og jeg siddende alene tilbage. »Hvad har Du der?« spurgte Gamle, idet han tog det Stykke Papir, hvorpaa jeg havde siddet og skrevet. »Aa det er Noget, jeg sad og skrev i Tanker.«
Jeg er sikker paa, at enhver vilde blive frygtelig forarget over at læse, hvad jeg har skrevet, men ikke saa meget, hvis de kendte Robert og vidste, hvor bedaarende han er. Og hvor bydende og naturlig og ligefrem! Han kløver ikke Haar eller leger med Ord. Jeg havde tilstaaet, at jeg elskede ham, og det var nok for ham!
Jeg gjennemsaae flygtig Indledningen med de sædvanlige Undskyldninger for ikke at have skrevet saa længe, og de følgende Bemærkninger om Veiret og om Egnen.
Hun læste ogsaa undertiden i sin gamle Poesibog de Vers, hun den Gang havde skrevet af. I den øverste Skuffe under Sølvskabet i Sekretæren laa hendes Brudeslør og den visnede Krans af Myrter. Det tog hun ogsaa op og glattede ud og lagde det sammen igen.... Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe og tog sig ingenting til, saadan som det var hendes Vane.
Dersom det, som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle også I blive i Sønnen og i Faderen. Og dette er den Forjættelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv. Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forføre eder.
Til Erhard havde hun kun skrevet to Gange, mens hun var borte: et Par korte, stumpede Breve, der havde gjort ham ganske beklemt og forvirret, saa han gik urolig rundt tilsidst rent forpint og ikke vidste, hvad han skulde tænke: Hvad mon der var i Vejen? For der maatte jo dog være noget i Vejen....
Aa! det lyder aldeles rædselsfuldt, det jeg har skrevet men jeg kan ikke gøre for det det er den Virkning én Slags Musik har paa mig, og jeg har altid sagt, at jeg vilde sige Sandheden her. Lige fra den første Tone indtil Slutningen følte og følte jeg. Aa, hvor jeg forstaar hende Carmen! Den forbudne Frugt tiltrak hende saadan den smukke, slette, fortryllende Slange.
Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have evigt Liv, I, som tro på Guds Søns Navn. Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os. Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham.