United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu er der en gammel Avlskarl herinde hos Naboen ved Navn Christen Madsen, han har i ti eller tolv Aar været forlovet med en Pige, som ogsaa tjener inde hos Naboen, og som almindelig kaldes gamle Ane. Gamle Ane har sparet nogle Skillinger sammen, og det var egentlig meest derfor, at Christen Madsen vilde have hende. Bryllupet er imidlertid bleven opsat fra det ene Aar til det andet.
Men siden vi fik Redningsvæsen, har vi jo lidt fast Løn og maa int skrive fremmede Steder hen, naar vi har bjerget Folk ... Men der kommer jo imellem Tider et Stykke Papir til os eller en Medalje, det er saadan kommen i Brug til Paaskønnelse ... Og det kan jo ogsaa være skjøn nok, mener vi ... Vi kan rigtignok int læse, hvad Slags Skrift der staar; de siger, det ellers er pæne Ord om os ... Men det er jo Smaakaarsfolk, de fleste her paa Skagen, og rede Skillinger véd man jo, hvad er.« ...
-Sidder Konferensraaden nu godt? -Men de Skillinger skal ikke hjælpe ham, blev Konferensraaden ved: der skal mer til. -Det Hul er for dybt. Det er ikke nok. Der skal mer til. Pludselig forsøgte Konferensraaden at le med en Latter, der lignede en sær Fugls Skrigen. -For at faa det Hul fyldt, sagde han, maa Ole Hvide bøje sin stive Ryg.
Nogle Skillinger havde jeg sparet sammen, da jeg forlod Skolen i Odense, og en Tid fik jeg frit Bord paa Klosteret i Kjøbenhavn. Siden læste jeg en Stund for Kosten med en ung Person, som var Søn af en Viintapper, jeg kjendte. Men han skulde til Tydskland i Lære, og saa blev der slaaet Prop i den Flaske.
"Nej ... Han drikker dem kanske op?" "Nej fy! Han er det pæneste og ædrueligste Menneske paa Jorden. Han ødelægger dem blot. Han kan gaa ind i Butiker og købe Ting, han ikke har Spor af Brug for. Eller han kaster Skillinger i Grams til Drenge paa Gaden.
»Hvad for nogen Fremmede,« spørger De mig, det kan jeg se paa Deres Øjne; ja #her# er det krilne Punkt, nu skal De høre. Om Morgenen tidlig var det, at han stødte. De saa' ham fra Fyret og telefonerede, og som et Lyn var vi ved Stranden, alle Bjergerne. Der er jo Skillinger at tjene.
Tine lyttede, mens de kom naermere med tunge og traette Trin ned ad Bakken nu. De synger ikke, sagde hun sagtere, og hun bojede Hovedet lidt ned bag Blomsterne. Det var, som Skyggen af en Angst greb hende. -Jo, det er dem , sagde Ane og saa op fra sine Skillinger. De forste Raekker kom forbi tyndede og sorgmodige. Officererne gik ranke foran, blege under Ansigternes Sod.
Der er allerede kommen en ny Mand til Baaden. Der er jo nok, som gerne vil med og gøre Gerningen og tjene den Smule Skillinger ... vi har jo vor Tid, hver især, vi Mennesker jeg synes bare, #min# blev for kort ... Men man raader int selv, véd vi da« ...
Det stod hun lidt og tyggede paa, før hun svarede: Tror du, din Far var noget for din Mor. Du faar en Mand med Skillinger og en pæn Gaard, og det andet jævner sig smens nok. Du er jo en helt flink Pige til at lave Mad og stoppe og sy, og er det Guds Vilje, at I skal have Børn, faar du jo ogsaa dem ..... Jeg tog hende under Armen og vilde have hende med ind gennem Skoven.
For var der noget i Verden, der tilhørte ham med Ret og Retfærdighed, saa var det vel Pin'de nok de dyre Skillinger, han havde erhvervet ved at lade sig smede sammen med det Stykke Svinetrug af et Fruentimmer! Sagen var nemlig den, at Jens paa sine gamle Dage, da Maven ikke kunde taale mere, var blevet fanatisk Afholdsmand. Han saa ikke den Vej længere, en Snaps stod.
Dagens Ord