United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Forbjærget naa det der, ja det kan jeg skam ikke sige Dem," svarede den Fremmede; "jeg har ganske vist rejst en Del i det indre af Landet, men her ved Kysten har jeg aldrig været før." Dick grundede en Stund i Tavshed over de Oplysninger den Fremmede havde givet, og fandt ikke mindste Grund til at betvivle deres Rigtighed.
De rigtige Grevinder holdt virkelig heller ikke saadan paa deres Kop, naar de drak The. Saaledes blev han ved. Rektor bøjede sig frem. "Er William allerede blevet Kunstdommer? Ja man modnes tidlig, skam gør man saa!" Men William blev ved. Der var noget i dette, Stella ikke forstod. "Morer Du Dig da ikke?" spurgte hun. "Dejligt." Han saá op, hans Øjne straalede imod hendes.
Hun vilde sige noget, men han gik af Vejen. Han havde bare set hende lige ind i hendes Ansigt. Han kom ind i sit Værelse og satte sig foran sit Spejl. Armene hang slapt ned langs hans Sider. Han var bedøvet af Fortvivlelse og Skam. Det bankede paa Døren, og Batty kom sagte ind. Giovanni gjorde en Bevægelse som for at holde ham fra sig. Men Batty saá det ikke, han gik op og ned i Rummet.
Men saa stirrede han hende fripostigt ind i Ansigtet og sagde: Det skal jeg Skam sige Dem: Jeg laa nede bag Klitterne med en Kikkert og saa paa, at Pigebørnene gik i Vandet! Baronessen slog oprørt ud med Haanden: Jeg vil ikke høre paa ... Hæ, hæ! vedblev han klukkende En smuk Beskæftigelse for en «Herrens Tjener», hva'? Min egen Datter og Deres lille, buttede Karen!
Toget begyndte at gaa. "Den indiskrete" sprang op. Han blev ved at se tilbage mod Katinka, som sad der saa lille og bleg i Solen. -Det gjorde ham sg'u ondt, rigtig ondt.... -Ja det var s'gu bedrøveligt. Der havde skam sidste Vinter været et Øjeblik, hvor han havde tænkt allehaande ... Hun sad tidt og saa' saa "langeligt" der paa Perronbænken....
Men, da han blev ved at sidde stille, spurgte han højt: "Naa?" "Det havde jeg skam ikke troet," sagde Gerson og entrede over Bænkene hen til Prosceniet. William blev rød ved Rosen. "Jeg kunde meget bedre." sagde han. Gerson svarede ikke paa det, han stod lænet til første Bænk og fløjtede: "Er der ikke mere," spurgte han. "Nej, jeg vilde ikke sige andet."
Videre om Peter!« »Skam dig dog for den fremmede Herre, Lisbeth!« hviskede den unge Pige; »troer du, han har Lyst til at høre om Peter?« Den Lille suttede snøftende paa sin Pegefinger og betragtede mig med store misfornøiede Øine. Dette Barneblik, som saa tydelig sagde: »Hvorfor kan du ikke skrubbe af?« generede mig i høi Grad.
"Maaske, men saa er det netop Ulykken, naar de andre virkelig er ligesaa ulykkelige som jeg ..." "Kære Høg, se Tingen mere roligt ... det nytter skam ikke ..." "Jeg ser den jo ligesom De. Hvis det er alle Forældre, der var som mine, saa er det blot Tiden, som er haabløs ..."
Fra den Dag bad William kun om saadanne Bøger, som han ikke forstod, baade Romaner og Komedier. Læreren lo, og da Rektor ved Lejlighed erfarede, hvad "den lille Høg" laante, roste han ham. Der var mange franske Bøger imellem, og det var den eneste Maade, hvorpaa man "skam virkelig" kunde lære et Sprog. Proverbet læste Moder og Søn sammen om Aftenen.
Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud over Bordet. -Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder dér med min eneste à-tout . De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved at vinde. -Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Frøken. -Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti.
Dagens Ord