United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen, og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen. Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det. Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
Jeg skal nok faa dig sund og stærk, og naar du spiller mig glad, vil du ogsaa selv føle dig lykkelig derved. Jeg er et taknemligt Publikum, selv om du ikke driver det saa meget videre, end du nu er. Men saa vil du ogsaa kunne dyrke Musikken rigtig. Mine Ord lod ikke til at gjøre synderligt Indtryk paa hende.
Jeg behøver blot at bore med Fingrene og hente dem frem sidenefter. Guldet bryder jeg mig ikke om, jeg kommer ikke til at beholde de Penge alligevel, de skal rulle; paa Rejsen ser jeg, hvordan de ruller. Jeg vil til Köln, og jeg vil til Pavia . . . desuden er der pragtfulde Sværdgreb, Kæder, Spænder, de ligger godt nok hvor de er foreløbigt.
Og endelig kræves der en vis efter Forholdene meget varierende Sum af Arbejde og Penge, og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre Omraader, vente at høste noget. Nedenfor skal nævnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gælder for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte Arters Særkrav maa henvises til Bogens specielle Del.
Etatsraaden beholdt hendes Hænder i sine: Skal jeg dog ikke hjælpe Dem første Gang? sagde hun. Ellen saa sky paa hende: Tak, sagde hun og kunde neppe tale, jeg vil heller selv hvis jeg maa. Hun gemte Flakonen. Tak, sagde hun, saa vil jeg gaa. Hun kørte i en Droske til Gadehjørnet ved Palæet. Hun kunde ikke være gaaet, saadan rystede hun. Hun sneg sig ind gennem Bagporten og op i sit Boudoir.
"Tilgiv mig, min kære Dame!" udbrød jeg og sprang op fra Stolen, "jeg maa øjeblikkelig til Hof!" Hun rejste sig op og saa paa mig med et blegt, bebrejdende Ansigt. "Og jeg?" spurgte hun, "hvad skal der blive af mig?" "Det gælder et Budskab fra Kejseren. Jeg har allerede tøvet her alt for længe. Min Pligt byder mig øjeblikkelig at tage af Sted." "De maa bort?
Og Nicolai som sædvanlig i Spidsen! Og saa slukker I ovenikjøbet Lampen, for at Ingen skal see, hvad for Mørkets Gjerninger I bedrive!« »Kunde Du virkelig høre det?« spurgte Andrea Margrethe, der var den første, der fik saameget Mod tilbage, at hun kunde tale. »Om jeg kunde høre det?
Søren hilser med Pisken og faar Hestene i Trav ... Soltaagen lægger sig som en Glorie om Jordsmonet. Henad Skovvejen kommer et Flyttelæs knagende. Hestene gaar i Skridt for slappe Tøjler. Ved Vognen gaar en Mand med en Pibe dinglende i Munden. Særlig ivrig efter at komme afsted er han ikke. Hele Tiden skal han se sig omkring. Bæsterne faar næsten Lov til at passe sig selv.
Det er mit bedste Maaltid, lille Vilde! sagde Baronen og toppede for tredje Gang en halv Snes Kødboller i Karry op paa sin Tallerken Skal De ikke ha' en Bolle til, Frøken Jansen? Spis dog, Menneske! De ser ud til at trænge til det!
Men om min Hjertebanken skrev sig fra, hvad jeg havde læst, eller af Frygt for at blive opdaget, skal jeg ikke kunne afgjøre. Minna satte sig med et Sytøi hos mig og lod meget tilfreds ved at se mig saa optagen af mit Arbeide.