United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Man skal jo syne Kunstværket, sagde han. -Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt. -Ja; men Fanden véd, om det holder. -Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel være rart i et Hus, hvor der er mange at sy om.
Ud derover strækker hans Læsning sig ikke. Hans Kjendskab til den egentlige Litteratur skal man ikke stole paa, selv om han giver sig Mine af at have det; han har det kun paa anden Haand, gjennem Referater af sine Damer. De læser nemlig; de gjør det baade for sig selv og for Mændene med, og de gjør mere end det: de kjøber Bøger.
Og en Nat vækkedes Fru Karen af sit Blund ved, at han igen laa og fnisede underfundigere end nogen Sinde. Og da skal hun have grædt sanddru Taarer for anden Gang. Medens ingen nogen Sinde søgte Raad og Hjælp hos Fruen paa Kragholm, var Fru Line paa Havslundegaard derimod som en Trøstens og Husvalelsens Engel for den ganske Egn. Alle syge og sorgfulde kom til hende med deres Bekymringer.
Og det ikke paa den Viis, som for Exempel vore gamle nordiske Skjalde og vore moderne Digtere ville vide, at hun ogsaa undertiden skal kunne gjøre det hos os: som et Slags beaandende Muse, en Fylgje, der vækker og flammer op til Handling. Franskmændene er et mindre poetisk, mere logisk Folkefærd, der ikke forstaar sig synderligt paa en saadan Metafysik.
Jeg hæver Øjnene fra Bogen og betragter Fingrene, som omhyggeligt stikker Naalen ind paa de rette Steder og trækker Traaden i Lave ... Der stak du forkert. Hun ser paa mig. Jamen du skal skrive. Og saa sidder vi der igen. Sytøjet ligger i Skødet, og jeg skubber mit Arbejde fra mig. Mine Kinder brænder, og jeg kan høre mit Hjærte banke.
Ak Gud, ja, min salig Mand kunde nok være bleven Andet end en fattig Gymnasiallærer hvad skal man sige slette Mennesker, Hr. Stephensen ak ja og saa Skjæbnen, veed De nok, Modgang. Stephensen forsøgte paa at se deltagende ud. Jeg havde ikke vendt Blikket fra Minna: hun sad endnu henne ved Claveret, men halvt vendt imod os.
Saadan tav de lidt, til Karl sagde: -Véd Du, nu rejser Moderen sikkert. -Rejser? hvorhen? det gav et lille Sæt i Ida. -Til Genève. Han slog et Smæld med Læberne. -Bedstemoder Aline skal s'gu drives hjem.... -Fru Feddersen? Og din Moder henter hende Ida saá op og igen ned : Hvor det er kønt af hende.
Men Hovedstolen, de fem Hundredekronesedler, han havde faaet for at tage hende, gemte han og flyttede om med paa de forborgneste Steder. Kun paa Søn- og Hellig-Dage tog han dem frem til Beskuelse ... Gaar Mor nu op? Ja, lille Sofie, jeg begynder at fryse. Men Mor kommer vel ned igen, naar de kulørte Lamper skal tændes? Ja, det kan Du tro! Jeg vil da nok se den Stads!
Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.
Men jeg skal være for Carl alt, hvad jeg kan. Greven tog hendes Haand: Det ved jeg, sagde han. Det ved jeg, Ellen, at Du vil. Han talte meget om det ønskelige i, at Sønnen kom hjem for at lære alle Forhold her at kende. Han skulde dog en Gang i Tiden ... og han maatte naturligvis være noget fremmed for alt, opdraget som han var i Brüssel-Pensionen men det havde været hans Moders Ønske ...