United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Uden nogen Bevægelse i sit Ansigt betragtede han Hans Excellence: -Din Fa'er er vel i Hotel d'Angleterre, sagde Excellencen og drejede, da han havde talt, pludselig Hovedet om mod den unge Mand: -Sig ham til, at her spises Klokken seks. -Hvis han ikke er drukken. Hans Excellence havde ikke taget Øjnene fra den unge Mand, hvis Mund maaske sitrede en umærkelig Kende, idet han bukkede.
Jeg kom derved til at huske paa, at Minna havde fortalt mig, at hendes Moder jævnlig henad Aften drak sit Øl i »Zur Katze« Stedet havde jeg erindret, da jeg godt kjendte dets komiske Skilt. Jeg styrede altsaa min Gang mod Byens Centrum og naaede snart den glimrende oplyste Schloss-Strasse, hvor der vrimlede af Mennesker. I den lille Restaurants-Sal sad der flere aldrende Herrer.
Selv vilde han, trods de fortvivlede Udsigter, ikke forlade "Pilgrim", men gøre sit yderste, for at føre Skibet sikkert til den nærmeste Havn.
Han blev hentet paa Stationen af Lars Kusk og gik direkte ind i sit Taarnværelse uden at hilse hverken paa Kone eller Børn. Klokken var da to. Klokken fem kom Olga Stuepige og bankede frygtsomt paa hans Dør: Der er rettet an til Middag, Husbond ... meldte hun. Intet Svar. Hun forsøgte igen; men med samme Resultat ... Og ejheller ved Aftensbordet viste han sig.
Jeg kan ikke beskrive Jer deres Raseri, da de trak ham ud af Vognen og saa den Tilstand, han befandt sig i. Havde han end ikke faaet alt, hvad han fortjente, saa havde han i hvert Fald faaet en saadan Erindring om sit Møde med Etienne Gerard, thi hans Overkrop rystede krampagtigt af Raseri og Smerte, og Benene svigtede ham, da de forsøgte at rejse ham op.
Det var Bispen, spinkel og lille, med sit gullige Ansigt og det hvide Skaeg; han saa et Nu hen over Borde og Glas og de vaeltede Stole: Stort Selskab, sagde han og saa hen ligesom gennem sin Provst, der endnu hvilede i sin Statsmandsstilling ved Bordet.
Medens han læste Brevskabet, sad Axel med en af Hundenes Hoved i sit Skød. Kamret flød med aabne Brevkister, Bøger i Sække og løse Stabler paa Gulvet. Ja, Jens Andersen vendte sig mod Axel, og nu var hans store graa Hoved som forvandlet, fuldt af strænge Furer. Stemmen var barsk og fremmed, kun i Blikket var der endnu noget sorgløst.
Hans Excellence saa hen paa hende med det samme ligesom frygtagtige Blik som om Morgenen : -Jeg skal hilse fra Brahes, sagde han og bøjede sig for at lade sine Læber naa hendes Haar. Hendes Naade sænkede brat sit Hoved: -Godmorgen, sagde hun, medens Moderen, flygtigt, kyssede hendes Haand. -Hvormange Grader er her? spurgte hun meget højt.
Og da han paa sit ydmyge Forslag om af opportune Hensyn at dele Soveværelse med sin Hustru som i gamle Dage, fik et betuttet Afslag, valgte han sig, for at genere saa lidt som mulig, et Par afsides Værelser oppe paa Loftet ved Siden af Pigekammeret. Og her levede han tilbagetrukkent og stille og viste sig kun ved Maaltiderne....
-Ach, hvor schønt der er over Søerne, sagde Frøken Petersen bag den laasede Dør. Frøken Petersen satte ikke Pris paa at have Fremmede ind om Morgenen, mens hun omstændelig syslede med sit fem og trediveaarige Legeme og iførte sig meget hvidt og ungdommeligt Undertøj. -Tal Dansk, din tyske Kvind', raabte Frøken Kjær og dundrede igen. Nøglerne klang paany, og borte var hun.