United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


De slog sig ned om Likørflaskerne, seende ud over mængden, glade og vædende Tungerne med smaa Glas. Adolf stødte sit Glas mod Bergs: Konsortiet leve, sagde han. Og han begyndte igen at lægge Planer om Koncerter, om Turnéer og om Sommerforestillinger med fremmede Kunstnere: September! Hvad taler De om September? der kan tjenes Guld i September, sagde han, det er de Rejsendes Maaned ...

Königsberg er en Handelsstad, som har faaet sit eiendommelige Præg af en enkelt Aandens Stormand, hvilket kan hændes mindre Byer, som ikke føde mange Berømtheder, til hvilke deres Stolthed kan klamre sig, og hvis Interesser og Produktionskraft ellers udløser sig i andre, mere ephemære Sfærer.

"Hvorfor kunde Nina ikke tage med?" spurgte Grevinden. "Jeg vilde ikke have det." Tonen var kort. Grevinden saá hen: "Hvorfor?" "Det ønsker jeg ikke at sige Dig." "Aa," Grevinden lo. Hun rev sit Kammerdugslommetørklæde op og holdt det halvt for Munden. "Du mener ikke mere, jeg er passende Selskab for Frøknerne Høg." "Netop." Grevinden blev bleg og fattede ved Vogndøren. "Det er kommet noget sent."

Saa sagde Gerster, da de atter havde talt lidt om ligegyldige Ting lidt dybt, med Øjnene i sit Skød: -Du tror du nogensinde, jeg bliver forelsket? sagde han langsomt. Herluf saa'hen paa ham: Jeg véd ikke, sagde han sagte.

Da jeg saa vidste, at de skyndte sig ud af Dalen, smuttede jeg ud af mit Skjulested og gik op ad Stien hen imod den Hulvej, hvor vi havde slaaet Lejr. Da jeg naaede Baalet, saá jeg, at Nikola var steget ned fra sin Kamel og gaaet ind i sit Telt. Han var i Færd med at skifte Klæder.

Saa Julius Tjenerdreng med den bitte Karen; Mejeribestyrer Jakobsen med Kanin Jansen, Forkarlen med Kokkepigen, Svinepasseren med Lugekonen o. s. v., o. s. v. Som en Slags Sergent med sit Egespir skuldret som Sabel paraderede Forvalteren og holdt Rækkerne i tilbørlig Ave. Og paa Taget af hver sit Hus sad Lænkehundene storøjede og stumme af Beundring og betragtede den hele Herlighed.

Aldrig i sit Liv havde William været saa videbegærlig som i denne Timestid, hvor den gnavne Vært lod sine med spædt Kalvekød fyldte Overflødighedsskaale tømmes paa Gæsternes ventende Tallerkener.

Naar en lille engelsk Miss har faaet en halv Spalte optaget i et Penningmagasin, iler hun strax til Templet i Avenue d'Eylau og nedlægger et Mæcenatexemplar paa le grand Maître's Kaminalter. Af Alt, hvad der trykkes i Frankrig, har han snart sit reglementerede Friexemplar ligesom Nationalbibliotheket. Alene hans Samling af Foreningstidsskrifter og Aarsbulletiner er skrækindjagende.

Saa var de to Fruentimmer alene. Stasia sad og vædede Pegefingeren og fiskede de Smuler af Hvedebrødet op, som laa tilbage paa Papiret, det havde været pakket ind i. Naa, Moder, tag dig nu ikke det saa nær, skrev hun og stak Tavlen hen til Maren. Den Svinehund! sagde den gamle. Aa ham har en opfødt med sit eget Hjertes sure Mælk!

Her havde hun ventet et Skrig af Harme og saá paa ham i angstfuld Forventning: Nils, stakkels Nils ... sagde hun. Men han bøjede kun ydmygt sit skamferede Hoved saa dybt og angergivent, at det kolde Omslag paa hans Næse faldt af: Og hvad siger Pigebørnene? hviskede han. Aa, at Du dog tænker først paa dem , Nils! sagde hun og lagde Omslaget igen til Rette Hvor Du er god!