United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
For sin indre Tanke saa han Stænderne i sit Rige som uhyre, milevide Planer eller Gulve, og han saa, hvorledes det ene uhyre Gulv skulde hæve sig, medens det andet sank, indtil de stod lige, ved et stadigt Tryk paa Vægtstangen i hans regerende Haand. Og saa . . . Saa sad Kong Henrik paa Englands Trone. Med hvad Ret? England havde hørt til Danmark før.
Hendes Naade havde allerede slaaet to Gange paa Sølvklokken paa sit Bord, medens Selskabsdamen med sin lydige Stemme blev ved at oplæse "Lejligheder" af den opslagne Avis, uden at stanse: "Herskabelig Lejlighed, elve Værelser, alle Bekvemmeligheder. Fredericiagade 16, andet Sted fra Bredgade. Portneren anviser." -Hvor var det? spurgte Hendes Naade. Selskabsdamen svarede.
Pasdeloup er en Mand, som kan vurdere Talenterne. Charlot laa om Natten paa en Sofa i Spisestuen. Fru de las Foresas kom ind til ham den Aften. Hun tog Charlots Hoved og lagde det i sit Skød og kælede for ham som for et lille Barn. Fru de las Foresas var saa lykkelig. -Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet det Charlot jeg havde ikke. -Mo'er ...
Men hun rejste sig dog og hun tog sit Sjal og lagde det om sig og satte sig igen "for om han dog kom". ... Hun foer sammen det var hans Trin. Hun kastede Sjalet og stod midt i Kammeret hun smilede til ham, da han kom. Han tog hende i sine Arme og knugede hende, saa hendes Laender smertede: Hun smilede og sagde: -De kom dog. -Ja, hvem kan vel sove nu? sagde han og bojede sig over hende.
Paa Slaget ni ringede det, mens Jernklokken lød saa sært langt inde i Huset; det var Sønnesønnen: -Excellencen er hjemme? sagde han. -Ja, svarede Georg, og han hængte den unge Mands Tøj paa den samme Knage som igaar. -Du har skrevet, sagde den unge Mand og bøjede sit Hoved. Den Gamle vendte sig: -Ja, og Stemmen lød vredt: -Som jeg plejer. Man skriver og spilder Blæk, naar man ikke kan leve mer.
"Han har den bedste Fasanjagt i Grevskabet, men det har været en lukket Borg under det gamle régime , jeg haaber, han bliver en bedre Nabo jeg antager, at han skyder dem før December." Jeg smurte Smør paa mit ristede Brød. Saa begyndte han igen med sit Bur r r r! Gud véd, hvorfor han ikke kan sige noget, der simpelthen ender med Fanden, det vilde spare ham Tid!
Tanten vaagnede ved Lyden af sit Bys-Navn og sagde besværligt paa Grund af de nye Munddele: -Ja ... vi havde Læse-Torsdag ifjor ... Vi og Madsens, du ved, de unge Folk, og Doktor Sørensens ... skiftede hos hinanden ... -Ja det har jo Tante fortalt, sagde Fruen. -Men efter Nytaar, du, spillede vi Boston, sagde Tanten. Erhard rømmede sig og saa' paa Berg.
Andre Dage var hun smægtende, laa hen med tunge Øjenlaag, en slumrende Haremsdame at se, lad og træt ... Hun talte dæmpet, naar hun endelig talte; søvnigt. Hun fortættede Halvmørket i sit Kabinet og hun laa hen paa den røde Chaiselongue med opløst Tøj og de lange Lokker ud over Sofaen.
-Konferensraaden tør ikke ophidse sig, sagde Frøken Erichsen, stille, som den, der har Magten: -Værsgod, Deres Excellence, sagde hun og hun gik. Hans Excellence blev staaende foran Konferensraaden, der krøb tilbage i sin Stol bag det nedrullede Gardin, som vilde han skjule sit opbulnede Hoved: -Du vil ikke se mig, sagde Hvide.
Stuen var meget stor, og kun Skrivebordet, hvor Chefen sad, laa i Lys af et Par Lamper. Hr. Rowan løftede Hovedet op fra sine Akter og hilste, med sit anstrengte eller bedrøvede Blik frem mod Herluf. -Jeg har maattet ulejlige Dem endnu iaften, sagde han med sin mærkelig dæmpede Stemme, som talte han bestandig i et Sygeværelse. Vi maatte strax endnu i Dag føre den anholdte sammen med Dem og Hr.