United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Om jeg også har fortrudt det, jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.

Ja det er som blev man Børn igen ... Han stoppede, sad urolig foran hende og gned hurtigere de foldede Hænder. -Og hvor Fluerne generer En, sagde Ellen Er de ligesaa slemme i Præstegaarden? Der blev en ny Pause, og helt beklemt reiste Pastoren sig. Ja sagde han det er en travl Tid jeg mener, der er mange ængstede Sind. Og han tog Afsked, helt forvirret ...

Jeg gik i mit stille Sind og ønskede Corpus Juris hjem igjen til Fattigregnskabet, saa skulde jeg have benyttet Tiden langt bedre end til at gaae og tælle Brostenene i Roskilde Gader.

»Nu vel, saa skal jeg ogsaa synge den for Dem« og nu begyndte hun at synge: »Der Hans und die Grethe tanzen herum Und jauchzen vor lauter Freude. Der Peter steht so still und stumm Und ist so blaß wie Kreide. Der Hans und die Grethe sind Bräutigam und Braut Und blitzen im Hochzeitsgeschmeide. Der arme Peter die Nägel kaut Und geht im Werkeltagskleide.« H. Heine.

Det var, som havde hun altid været vant dertil og aldrig tænkt sig, at det kunde være anderledes. Men det hændte ikke, at hun selv søgte hans Ømhed. Og aldrig fornam han sit Herredømme over hendes Villie saadan som den første Dag. Elskede hun ham? Han stillede aldrig det Spørgsmaal aabent til sig selv. I Begyndelsen af deres Forlovelsestid havde det ligget i hans Sind som en sagte bankende Uro.

nterne 6 Kan nogen af eder, når han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de uretfærdige, og ikke hos de hellige? Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og når Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager? Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timelige Ting!

Saa gik man altsaa her og bryggede ganske koldblodigt en lille hyggelig Forlovelse sammen. Hjalp frem, pirrede til, pudsede Parterne paa hinanden. Man gik forsigtigt og besindigt frem: ingen paafaldende Iver, intet snublende Hastværk, ingen Uro. Bare lade de to unge Sind uddunste deres naturlige Varme det var alt, hvad man ansaa for nødvendigt.

Derfor skal du sætte dem strengelig i Rette, for at de blive sunde i Troen og ikke agte jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende sig bort fra Sandheden. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.

Verdensstadsfeberen gaar af En i det Samme man sætter sin Fod udenfor Paris's Porte, Luften i de lange, ligesom slumrende Alleer er fyldt med noget Blødt, Bedøvende, en sind- og tankeberoligende Essens af Rentier-Velvære. Heller ikke Landliggerne gjør noget Skaar heri.

Bodil . Hun har moret sig med at drage ham til sig, og det kunde let hænde, han fæstede sit Sind stærkere til hende, end godt var. Hans Lauritsen . Skulde det være muligt? Bodil . Ja, jeg er kun lidet klog paa saadanne Ting.