United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Der har været Tegn og underlige Gerninger i Landet, og skønt min Kone og jeg bor i Peking, kan vi dog endnu tænke os, hvad det vil føre til, naar en Mand er opmærksom mod en ung Pige, som De i den senere Tid har været imod min Svigerinde." "Jeg haaber, at De ikke har noget imod det." "Skal jeg sige, hvad jeg mener?" "Ja, det maa De endelig. Jeg ønsker, at De er fuldstændig aaben."

Medens vi gik alene, forsøgte jeg paa at sige ham, at det var umuligt, at jeg maatte gaa tilbage til Christopher, at Lady Ver vilde synes, at jeg havde brudt mit Ord.

Paa den gruslagte Gaardsplads en hvidkalket Sandstens-Fontæne og spraglede Paafugle, der slog Halerne i Hjul ... Og baade Gaard, Have og Park lunt gemt imellem høje, skovklædte Bakker. Vinden kunde hyle og brumme i Skovene oppe langs Bakkekammene, nede i Havens Gange og Gaardens Stuer var den stilleste Ro ... At sige i Jakob Reinholds Tid.

Jeg skyndte mig at berolige ham i denne Henseende, da jeg virkelig »tilfældigvis« havde et mer end tilstrækkeligt Beløb hos mig. Den Gamle saae forundret paa mig og stak tøvende sin Portemonnaie, som han allerede havde taget frem, ned i sin uhyre dybe Lomme, mens han bevægede sin Underlæbe, som om han endnu vilde sige Noget.

Ambrosius . Ja, den er Skam ikke værd at gjøre sig kostbar for. Jeg kan sige den for Jer, om I lyster; thi jeg har den opskrevet her hos mig. "Du deilig Rosenknop, Lad mig dig ret betragte Og paa den Skønhed agte, Som meer end Konst og Pragt Er i dit Bæger lagt." "Du deilig Rosenknop, Hvis Blade gjer saa mange Smaa Labyrinters Gange Og dufte Luften op, Du deilig Rosenknop!" "Du deilig Rosenknop!

Hendes Majestæts Hoffrøkener harcellerer mig altid ... at sige, naar vi er entre nous, for Tonen er ellers meget streng ved Hoffet for Tiden ... meget streng. Oberhofmesterinden har de allerbestemteste Ordrer. Men i Krogene forstaaer mig nok, i de store Vinduesfordybninger, hvor man er cacheret af Silkegardinerne, ha, ha, ha! I skal see, I vil more Jer superb, naar I engang kommer til Hove.

Paa Godset Glenlean herskede til Formiddag stor Bestyrtelse. Den gamle Godsejer gik omkring og vred sine Hænder, men hverken til sin Hustru eller nogen anden turde han sige et Ord om Grunden. Til den berømte Detektiv Grev August Campnell i London havde han straks ved Opdagelsen for en Timestid siden telegraferet ekspres. Nu ventede han længselsfuldt. Endelig bankede det.

Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By! Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus! Men eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær. Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!

Da vi atter vare komne tilbage til Præstegaarden og sadde om Kaffebordet, sagde Præsten til mig: »Har De nu hørt vel efter min Prædiken, Nicolai?« »Jo jeg har.« »Hvad synes De saa om den?« »Godt«, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke vel sige. »Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den, thi vi skulle ikke alene være Ordets Hørere, men ogsaa dets Gjørere.

Minna, Minna! udbrød jeg fortvivlet, idet jeg standsede foran hende, og strakte Armene ud imod hende. Det maa du ikke sige, hos mig og til mig kan du dog ikke sige det. Hun rystede næsten umærkelig paa Hovedet uden at se op. Men han troer, at det er Letsindighed, og det skal han i alt Fald ikke. Han maa kunne forstaa mig Du vil dog ikke skrive til ham efter dette? Jo, Harald, det vil jeg.