United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men William kom i Tanker om, at han vilde gaa hjem og hente en Bog. Saa vilde han læse for dem, det var saa længe siden, og han vilde læse smukt ... og de vidste ikke, det var sidste Gang. William vilde gøre denne Aften til en Afskedsfest. Pigen skulde sige, han kom igen Klokken otte. Da han kom hjem og stod i Mørket og rodede efter Svovlstikker, kom Værtinden ind.
Det vil sige, hvis det kan ske uden stor Smerte paa hendes Side naar Tiden kommer. Hvad ham angaar han syntes mig at være en forstandig Mand. Hvad mener De? Jeg er ganske af Deres Mening. Min Bevægelse var for stærk til at undgaa den erfarne Mands Opmærksomhed. Han smilede og saae fast paa mig med lidt sammenknebne Øjne: Men det har endnu lange Udsigter.
Jeg var nødt til at sige, at jeg endnu ikke havde savnet det, men jeg kunde ikke sige dem, at jeg holdt mest af at sidde ganske stille og ingenting bestille.
Folk fortæller saa meget om Pastor Mascani, jeg kan slet ikke sige Dig, hvad det er, saa forfærdelig er det; men jeg kan ikke tro det, for han er jo da Præst og en gammel Mand og skal foregaa Menigheden med et godt Eksempel.
Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses. Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden." Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra." Hvad skulle vi da sige?
Han betalte mig altid punktlig, endogsaa forud undertiden, ikke fordi jeg bad ham derom, men det var knappe Tider, og han var saa fintfølende. Han røg kun Cigaretter, det var noget Andet end vor nuværende Logerende, han er forresten ogsaa Maler, det vil sige, han er fra Holsten det er Lokaler han dekorerer, Lofte og Vægge. .... Men Hr.
Og hun indbildte sig selv, at hun frygtede det, som hun længtes mod af al sin Sjæl. Mod Carl var hun foranderlig og uens. Hun var ofte sørgmodig. Naar de sad sammen, faldt hun hen i lange Drømmerier, og hendes Øine fyldtes med Taarer. -Er De bedrøvet? spurgte Carl. -Ja lidt, hun forsøgte at smile. -Hvorfor vil De ikke sige mig hvorfor. -Nei, min Ven, det kan jeg ikke sige Dem.
Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se: blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige; og salig er den, som ikke forarges på mig." Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Næi, vi skal ikke sige noget; nikkede Baby, der havde faaet sit Mod tilbage, saa snart hun opdagede, at hun havde et levende Menneske for sig. Men Maren skulde dog se at komme af Sted, for Forvalteren er nede i Skoven! Jøsse, Jøsse! sagde Konen forskrækket. Er han det? Ja saa faar en nok se aa himstre a'! Hørte Maren ikke, at der var nogen, der skød? spurgte Kaninen. Jo vel hørte jeg det, jo!
Klokken fem tog vi Del i den sædvanlige Aftengudstjeneste, der holdtes i den store Hal, og saá for første Gang Munkene samlede. Jeg kan uden Overdrivelse sige, at jeg aldrig nogensinde har set en elendigere Forsamling.