United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Engang faldt vi begge, hun ovenpaa mig; heldigvis stødte kun jeg mig en Smule; Minna reiste sig leende og hjalp mig op, uden at der viste sig nogen Undseelse.
Ja, det er Thomas. Det er ham, og ingen af os andre. Han vred sig op imod Væggen. Var den Præst dog ikke snart færdig. Var det dog ikke snart nok. Hvorfor skulde han pines saadan. Og Præsten talte om Elias, talte om hans Enke og de 7 smaa Børn. Og han talte om den unge Knøs, der var, bleven slæbt med, og som endnu levede, da Mændene fandt ham bag Stenen. Og det var Thomas, der havde dræbt dem.
Katinka gik ind paa Gravstedet og satte sig paa Bænken under Pilen. Hun saa' paa den døde Sten med dens Bogstaver, og hun syntes, at hun havde tabt alt i Verden ogsaa sin Ungdoms Hjem. Hvad var det vel blevet alt sammen? Graat og forpint og saa elendigt alting.
-Ja De har vist ganske Ret, sagde hun: Vi skulde alle søge Virksomhed, sagde hun. Hun rejste sig, nikkede til ham og gik. Herluf stod endnu nogle Øjeblikke, da hun var gaaet.
Mikkel saa ingen Grund til at sige nej, og de gik hen et Sted i Vestergade, hvor Otte Iversen laa i Kvarter. Huset var lukket. Vi kan ikke komme ind uden at banke dem op, sagde Otte Iversen henvendt til sig selv. Men jeg har en Kande Mjød ude hos Hesten. De gik over den maanelyse Gaard og kom til et stort Skur med Halvtag. Otte Iversen stødte Døren op.
-Dja, sagde Manden Dja var hans Kælenavn for Lydia og de drak, seende hinanden dybt ind i Øjnene. I det samme havde Moderen bøjet sig frem, som om hun vilde drikke med nogen. Men hastigt satte hun atter Glasset ned og vendte Hovedet bort. Den unge Hvide havde ikke smagt Vinen. Tavs stirrede han paa sit Glas, hvis Vaabenskjold syntes blodsprængt paa Vinens Baggrund.
Her gjorde den tyrkiske Regjering heller ingen Vanskeligheder, og en keiserlig Irade, som tillod Udgravningen, blev udstedt i Februar 1902. I Begyndelsen af April afreiste Blinkenberg og Kinch til Stedet for foreløbig at orientere sig, foretage enkelte Forsøgsgravninger og overhovedet forberede Alt saaledes, at Arbeidet kunde begynde, naar Sommerens Hede var forbi.
Skønt Hephaistos blev Gud med Hjemstavn paa Olympen, tænktes hans Værksteder dog ofte stadigt at ligge paa Ægæerhavets Øer. For at forklare sig denne Adskillelse mellem Gudens Bolig og hans Værksteder digtede man en Mythe, der fortælles paa to lidt forskellige Maader.
Tine kom frem i Doren til Skovriderens Stue: Vil I se, sagde hun, nu er vi faerdige. -Ja, lad os det, svarte gamle Bolling, og de gik ind gennem Skovriderens Stue i det blaa Kammer, hvor den ene smalle Seng stod forladt op ad den lyseblaa Vaeg, og der var koldt, saa de to Gamle skuttede sig ved det. De stod alle tre foran Sengen Tine havde haengt Fru Bergs Billede op ved Hovedgaerdet.
Oftest "Hjortens Flugt". Versene smøg sig saa ømt om hendes Stemme. -Aa, der er ingen, der læser som Fruen, sagde Stuepigen. Hun hørte til henne i Krogen ved Bogskabet. Til sidst blev Faderen utaalmodig, og Børnene skulde i Seng. Saa græd de og fik Svedsker for artigt at følge med Barnepigen. Men Moderen fulgte Tine op ad Alléen med bart Hoved. I klare Nætter gik hun der længe.
Dagens Ord