United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter Skolelærerens Udsagn kunde jeg skjønne, at det maatte være et Par Aar siden, at Minna havde kjendt ham i Dresden, og dog stod de endnu i Brevvexling. Hvad kunde det betyde andet end en Art Kjærlighedsforhold, en hemmelig Forlovelse eller Sligt?
Jo, stammede Mikkel forpustet, han saa bort for at skjule, hvor ulykkelig han var. Jo. Men jeg fik ingen Besked. Jeg fik ingen Besked. Jeg blev syg og maatte rejse forinden. Mikkel vendte under hede Taarer Ansigtet mod Væggen. Naa jaja, sang Kongen beroligende. Jamen det gør ingen Ting, Mikkel. Du skulde slet ikke være sendt afsted. Vi har angret det hver Dag siden.
Da jeg vilde kunne betragte hendes Billede deri uforstyrret, trak jeg mig hurtig tilbage og forskrækkede atter alvorlig Avislæseren, idet jeg satte mig ved Siden af ham. Jeg greb for et Syns Skyld den Avis, som han havde lagt fra sig; selv dette tillod han kun med en misfornøiet Brummen. Kellneren satte et Glas Øl foran mig.
Hele Udstyret stammede fra et Lig, Mikkel havde fundet paa Landevejen en Morgenstund. Ved Siden af sig havde Mikkel Clas, som var levende endnu. Kammeraterne sang, og Mikkel tog Tonen med efter bedste Skøn: Gedenkst du noch, es war ein' Nacht in Böhmen O Gotts Marter ja, Kamrad, ein' Nacht gar schön! Der hat ein Arm, ein Bein, ein Aug' verloren, Und mancher Bube muss seitdem auf Stelzen gehn.
"Et Aars Tid," svarede han. "Jeg kom hertil med en af vore Dampere, kom op at skændes med Kaptajnen og forlod Skibet i Hongkong. Saa fik jeg Ansættelse paa denne Linie. Skønt jeg ikke holder meget af Kineserne, er jeg ganske godt fornøjet. De ser rigtig rask ud, gamle Ven, og De er blevet ordentlig solbrændt, siden jeg saa Dem sidst." "Ja, det er al den megen Ris," sagde jeg med et Smil.
I Begyndelsen havde Meddelelserne om hende en meget almindelig og nøgtern Karakter. Hun var Datter af en hæderlig Gymnasiallærer, som var død for et Aars Tid siden. Moderen leiede ud til Pensionærer, og hun selv tjente lidt ved Informationer, navnlig ved at undervise Fremmede i Tydsk, give Conversationstimer og lignende.
"Det er dog Satans, saa Høg ser østerlandsk ud," sagde Historielæreren, der sad ved Siden af Gerson. "Ja, den er s'gu lige højhælet nok," sagde Gerson, der saá paa Vennen med opspilede Øjne. "Men dejlig er han." Saa talte han.
-Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden. -Vor Herre bevares, sagde Frøken Linde, en meget net Landbruger. Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven. -Hm, sagde Frøken Ida Familien Abel naaede Frøken Jensen, der stod og ventede paa et tørt Sted #den# lider vi nok paa, at han var kommet for at sige Goddag til mig.... De gik lidt.
Jeg tænkte paa min Moder, og saa tænkte jeg paa Kejseren. Jeg følte mig bedrøvet over, at den ene skulde miste saa fortræffelig en Søn, den anden den bedste Letkavallerist-Officer siden Lasalles Dage. Men straks efter var jeg atter mig selv. "Fat Mod!" tænkte jeg og slog mig for Brystet, "fat Mod, min Dreng!
Døren fra Entréen kunde da med ét gaa op, og »Manden« træde ind i Dagligstuen smilende og spøgende, som havde han for et Øjeblik siden forladt sin kære Familie og nu kom tilbage. Ved en saadan Lejlighed var det, at han for første Gang traf sammen med Minka fra Mosen.
Dagens Ord