United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men Moderen græd, naar han var gaaet, og Børnene var bange, for det var noget omtrent, som havde der været et Spøgelse. -Jeg vilde blot se Dem, sagde han, naar han gik, og han bøjede sig igen og kyssede Moderens Haand. Han kom for at kunne nævne dem, der var langt borte.... ... Men Moderen blev siddende i Juledampen, med sin Ungdoms Breve i sit Skød.

-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede der var et Udtryk i hendes Øjne, som sad hun og saá undrende efter noget, der var blevet borte : -De har ogsaa deres. Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at græde. -Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op. -Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig. -Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende.

Professoren talte i Familiens bløde Tone, siddende med Benene slaaet behageligt over Kors i sin Lænestol: -Der var ganske vist endnu længe til Kongressen men den almægtige Presse og Professoren gjorde en Haandbevægelse frem mod Hr. Gravesen, der altid blev ligesom lidt bredere i Stolen i Tiden fra fem til seks kunde man aldrig gøre sig bevaagen for tidlig....

Men der var andre Mørkningstimer, hvor hun blev siddende paa Forhøjningen, i den høje Rørstol, med Hænderne i sit Skød. Da talte hun stille ud i den stille Stue. Hun elskede mest at tale om, naar hun blev gammel og naar hun fik graa Haar, helt graa Haar. Og hun var Enke og alle hendes Børn var voksne, og hun var fattig. -Forfærdelig fattig, sagde hun.

-Saa, nu vil jeg, sagde Moderen. Og hun fik fat i Lerfadet og rodede rundt i det med den store Ske. -Pyh, det gi'er Varme, sagde hun og slap den igen. Og hun gav sig til at synge, siddende paa Huggeblokken, i Dampen, rød i sine Kinder, saa glad: Lisbet! Lisbet! O, hvor er du sød og net! Se paa mig ret, Lisbet! Lisbet! O, hvor er du sød og net!

Der var stødt et Par fler til Selskabet deriblandt en ung Skuespiller fra Teatret, der gjorde sig behagelig for en Ugebladskritiker med mange smaa geskæftige Venligheder, ikke ulig en Han, der fordriver Tiden for sin Hun, som ruger og man havde lettet sit Hjerte ved adskillige smaa »siddende Glas« med gensidige Behageligheder.

Berg blev siddende længe og stirrede ind i Lampen Brevet med Svalen havde han krammet fast sammen i sin Haand.

Mama sagde med sin allerhøfligste Stemme: -Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe? Og Sofie nød den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte Bogskab, uden at mæle et Ord.... Vi var allerede ude af Stuen.

Robert og jeg har noget, der er bedre end alle Deres Ejendomme og Penge en smuk, stor Kærlighed, og jeg er glad, glad over, at han ikke i Fremtiden vil modtage noget, som er en Gave fra Dem. Jeg vil give ham mig selv, og vi skal komme meget godt ud af det uden Dem!" og jeg gik hen til Døren og efterlod ham siddende sammenfaldet i Stolen. Saaledes endte vor Samtale om Retfærdighed.

... Karl havde været hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa Værelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed ogsaa nu. Ida stod med Armene om hans Hals. -Hvor skal Du være iaften? sagde hun. -Hjemme. Han vidste knap, han løj, før han havde gjort det. -Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. Saa gik han. Ida blev siddende længe foran sin uryddelige Seng.