United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Fruen skulde gaa i Seng, sagde Marie. -Det kan vente.... -For de Æderes Skyld. Marie slog med Køkkendøren, saa det fór i Katinka. Der blev kun et enligt Lys midt paa Spisebordet ... Det saa' trist ud i Halvmørket, det store uryddelige Bord. Katinka var saa træt; hun maatte sidde her lidt i en Krog, til hun samlede Kræfter. Marie gik fra Køkkenet til Kontoret og slog med Dørene....

Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene: "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville i lange Klæder og holde af at lade sig hilse Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne, de, som opæde Enkers Huse og Skrømt bede længe; disse skulle des hårdere Dom."

»De gamle Kæmpeviser, kan De virkelig dem?« »Ja dem kan vi rigtignok de lange Sommerdage, naar Emmy og jeg sidde ved vort Haandarbeide ude i Jasminlysthuset, lære vi dem udenad og synge dem. Vil De høre den om de syvogfirsindstyve, der droge ud fra Hald vi kan alle syvogfirsindstyve Vers eller vil De høre: Svend Vonved sidder i Bure eller Svend Feldings Vise

Thi han elskede at sidde hende nær, at dvæle, mens de talte, med hendes Haand i sin, og at føle hendes Aande nær sit Haar. Den Dag paa Thorsholm ... Hun havde lagt sin Arm langs med Sofaens Ryg ... og pludselig følte hun Carl sagte gnide sin Nakke langs hendes blottede Haandled, mens hans lo op i hendes Ansigt. Saadan var det gaaet indtil nu.

Frøken Rosenfeld satte Ida ind paa Sengekanten: Ida kan sidde her, sagde hun. -Ja. Den Syge blev ved at smile og flyttede sine Hænder, der brændte, hen, hvor Ida sad. -Men krøller hun ikke sin Kjole, sagde han og lukkede Øjnene. De hørte Uhret slaa, langsomt som den, der ikke har Hast, og Frøken Rosenfeld løsnede sagte Idas Haand af den Syges.

Men hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske tilfulde bedømme uden han selv efterat have prøvet det. Vi antage, at de, som komme til Høiskolen, nogenlunde godt kunne læse, skrive og regne.

En velkonserveret, glatraget Herre underholdt i en Krog temmelig høirøstet et Par Philistre med den sidste Skandale ved Hoftheatret. Døren stod aaben til et mindre Værelse. Jeg kiggede derind og saae en gammel Kone sidde lige ved Døren; ligeoverfor hende hang et gammeldags Consolspeil.

Medarbejderne lod klogelig Redaktionssekretæren sunde sig lidt over sin Ordensliste efter Fru Gravesens Afgang. Da Fruen var vel afsted, bad Berg om Papir; han vilde sidde her og skrive, han gad ikke gaa ind til sig selv. Han fik Papiret og satte sig hen i en Krog, men han fik ingenting skrevet.

Det var ikke andet end ved et Træf at han selv havde faaet hende, erklærede han videre. Det var gaaet til uden al Ordentlighed, ved at han havde haft et Kvindfolk i Huset. Hun var siden løbet væk og havde ladet ham sidde med Barnet, de var slumpet til at faa.

De Herrer blev ved at sidde uimodtagelige og tavse, og Konferentsraaden sagde: Thi der var i Virkeligheden ingen Grund, for Banken ikke nogen Grund til at ængstes over denne indtrufne Kalamitet. -Saasnart man, sagde han, undersøger de nøgne Tal.