United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hele Dagen havde de siddet foran paa Bakken i Vand og Kuld', Havet var i det forfærdeligste Oprør, og ingenting, hverken Brød eller Drikkelse, havde de faaet, og saa havde de jo set Redningsfolkene drukne og var nok lige ved at slippe Modet, da vi andre endelig kom ... #Glade# blev de, det husker A og vi andre syntes jo ogsaa, te det var skjønt, vi fik dem bjerget, især efter det at vore Kammerater var gaaet væk for det samme si' Skyld.
-Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der strax begyndte at klynke: -Saa er 'et vist slemt med Degnen. For det maa man si' om Tine, at hun haenger ellers trofast nok ved dette Hus. -Ja, sagde Berg. -Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra den forste Dag, sagde Sofie. -Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert eneste Ja.
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Støvler altid render hun i mine Knap til Stationen.... -Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen. -Og #mine# Handsker maa jeg være fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af Hænderne paa Ida. Og der smækkes igen med et Par Døre. -Hva' var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade Hænder fra Køkkenet. Hun har skrællet Kartofler.
-Aa Gud for Skovrideren, blev Sofie ved, mens hun fulgte Tine: han var inde i Deres Kammer for at sige Farvel til Fruens Billed' Sofie jamrede hojt det er det bedst' af alle Billeder det ligner bedst af alle Billeder der var han ind' at si' Farvel da han drog ud.... -Tag nu her, Sofie, sagde Tine, der oste Maelk op i Tallerkenerne, som Sofie skulde baere rundt.
Harmonikaerne hylede og Soldaterne trampede Takt. -Det var jo en Synd at si' Nej, sagde Sofie til Gusta, hun floj afsted igen. Ude i Gaarden horte man gennem et aabnet Vindue Lovenhjelms Klaver. Tine gik og tog ud i Dagligstuen, og Tinka og Gusta kom op og hjalp. Officererne var forst nu som rigtig vaagnede; Dorene stod aabne mellem alle Stuer; Latter og Stoj lod fra Rum til Rum.
-Naar En aldrig tør si', hva' En køber ... Og En ska' indbild' Fruen, at man faar alt til givendes.... Ida sad tavs en Stund. Saa lukkede hun Bogen: -Ja, sagde hun; saa er det bedst, vi lukker. Ida laaste Døren og satte Blomsterne ned paa Gulvet og bredte de hvide Stykker ud over alle Stole. Hvor de talte paa Gaden ... det var dem, der kom fra Theatret.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!