United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Døren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens de spiste.... Bai var meget taknemmelig. Enkefruen tørrede Øjne: Venner kender man i Ulykken, sagde hun.... Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den ganske Egn og om sig og sin Linde. Gamle Linde hentede sin Kone i Mørkningen, og de to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skumringen.

Det værste er, at vi er saa meget i Mørke og ikke har Idé om, hvor Eksekutionen skal finde Sted. Hvis det var afgjort, kunde vi bedre ordne det hele. Men tænk nu ikke paa det, gaa i Seng og overlad det til mig." Jeg gik tilbage til mit eget Værelse og lagde mig paa Sengen, som han havde befalet.

Men Helmuth forstod intet af hendes Tale. Omtaaget og svaghjernet af Vin og Søvn og syge Tanker sad han oprejst i Sengen foran Moderen, uartikuleret klynkende og klagende, medens Taarerne trillede ned over hans slappe, bleggraa Kinder. Saa var det en Aften i Begyndelsen af November. Maanen skinnede klart, men skjultes hvert Øjeblik af store, flossede Skyer, der joges af Stormen hen over Himlen.

Da han kom ned for at slukke Tørsten og kiggede ud, var det mørkt som i en Bælg, den hvide sværmende Sne trængte ind ad Døren som Møl, der søger Lyset. Axel strøg ud og løb et Par Gader hen for at se til Mikkel Thøgersen, der laa syg. Mikkel havde holdt Sengen i en Uge, det tegnede til at blive ringe med ham.

-Hun skriver godt, hun skriver godt, sagde den Gamle igen fra den anden Side af Sengen. -Ja, Bolling, ja. -Ja Herre Gud, aa Herre Gud, det er nu hans Glaede, forklarede Madam Bolling.

-Hæng Uret op, sagde Moderen, der sad oprejst i Sengen og skubbede Skuldrene op og ned for hver Mundfuld, hun tog af Koppen, mens Arkadia anbragte hendes Ur paa Fodenden af Sengen: -Halvelve, sagde Moderen forfærdet og lige efter: -Kære Arkadia, hvor har De dog trallet paa Trapperne. -At De kan synge saa tidligt om Morgenen. Det var Moderens Undren hver Morgen.

Folk vaagnede, kom ud af Sengen, ud af Husene, gabede og strakte sig, harkede og spyttede og sjaskede ned til Landingsstedet. Der stod de saa med Hænderne i Bukselommerne og smaasnakkede og gloede ud over Fjorden, hvor Præstebaadens hvide Sejl dansede op og ned. Præstebaaden strøg ind til Landingsstedet, og Præsten gik i Land. Han trykkede hver Mand i Haanden og talte lidt med dem om Vejret.

Nina kom ind, hun var meget bleg, med røde Øjne. "Tror Du, hun dør?" spurgte William. "Jeg véd ikke," sagde hun. Og uden at tænke derover gav hun sig til at klappe Williams Haar. "Er her nogen?" spurgte Stella svagt, da hun vaagnede. Berg gik hen til Sengen. "Lad de andre gaa," sagde hun mat, "og luk Døren." Høg gik, Berg lukkede, som hun havde bedt om, gik saa tilbage til Sengen.

Moderen laa ned ved hans Seng: -Ja, Max, ja gor det saa ondt? gor det saa ondt? hviskede hun. -Ja, Max, Ja gor det saa ondt? Doren gik. Det var Madam Bolling igen. Hun vilde kun se efter Tine saa var hun vel vred fra idag, siden hun ikke kom ind. Hun gik ikke hen til Sengen. Hun stod kun ovre i Morket og saa paa sin Datter, til hun stille vendte tilbage.

Han bar Storkorsets store Baand og havde røde Pletter paa Kinderne. -Men hvad hører jeg? sagde han, der talte noget højt: her er Sygdom. Frøken Rosenfeld hørte Konferensraaden sige, i sin Festtone: -Kære Brandt ... Men saa sænkede han pludselig Stemmen; han sad paa en Stol, rykket lidt ud fra Sengen, ubestemt urolig som alle gamle Folk ved Sygdom: -Men hvad er dog det ... men hvad er dog det ...