United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da vi kom til Bazoches, red han imod Syd og jeg imod Nord. Før han forlod mig, vendte han sig imidlertid om i Sadlen og saa paa mig med et besynderligt spørgende Blik. "Hvad har De faaet ud af det, Brigader?" spurgte han. "Af hvad?" "Af vor Sendelse." "Den er dog lige til!" "Ja, det tror De! Hvorfor betroede Kejseren os sine Planer?" "For at prøve vor Forstand!"
Marschalinden vidste, der var Middag; hun skulde jo selv med: -Men hvad er det for en Middag? spurgte hun. -Jeg véd ikke, sagde Moderen, mens de satte sig tilbords: det er en Gallamiddag for Grev Eck, der skal rejse . . . Hvor er det nu, han skal hen? spurgte hun Faderen. -Han skal til Anhalt, sagde Faderen: i en dynastisk Sendelse. Der kom en ung Mand ind og bragte Koteletterne omkring.
Saa faldt hans Hoved med et Suk bagover, og han var død. Dette var jo en køn Begyndelse paa min Rejse hjemad. Jeg fik her overdraget en Sendelse, som jeg kendte meget lidt til, som vilde bringe mig til at bryde min Ordre og som dog alligevel var af en saadan Betydning, at jeg ikke kunde lade den overhørig.
Domingo beslaglagde og solgte to danske Skibe, vilde den, ved en hurtig og kraftig Protest, have kunnet forhindre en slig Fremgangsmaade, der dog drog Udsendelsen af et Skib efter sig, og gav Anledning til lange diplomatiske Forhandlinger og overordentlige sorte Gesandters Sendelse til Kjøbenhavn.
Jeg sprang derfor op paa Hesten og var næppe naaet et halvt hundrede Alen bort, før to Karabinskud lød ud fra Buskadset og en Kugle for summende som en Bi forbi mig. Disse natlige Jægere var aabenbart dristigere i deres Angreb end Banditterne i Spanien, og det stod mig klart, at min Sendelse vilde være endt, hvor den var begyndt, saafremt jeg havde holdt mig paa Vejen.
Jeg spurgte mere end én Gang, hvad der optog ham, idet jeg gik ud fra, at jeg med min hurtigere Intelligens muligvis kunde klare Begreberne for ham. Han svarede altid, at det var hans Sendelse, han tænkte paa, hvilket overraskede mig, thi skønt jeg aldrig havde haft store Tanker om hans Forstand, forekom det mig umuligt, at nogen kunde misforstaa en saa simpel og soldatermæssig Opgave.
Thi han havde begaaet en stor Fejl ved ikke at udsætte Vagtposter. I første Øjeblik havde jeg i Sinde at gøre ham Følgeskab, men saa kom jeg i Tanker om min Sendelse, og at, saafremt jeg blev fanget eller dræbt, vilde Kejserens vigtige Skrivelse falde i Fjendernes Hænder. Derfor lod jeg Bouvet dø alene, gik atter ned i Kælderen og slog Døren i efter mig.
"Jeg hjalp en Kvinde, som jeg troede var stedt i Nød, og som Løn herfor er jeg bleven frarøvet mine Papirer og halvvejs bleven behandlet som Spion." "Oberst Gerard!" svarede hun; "vi to har spillet højt Spil med hinanden, men Indsatsen var det værd. Ved at overtage en Sendelse, der aldrig blev givet Dem, har De vist, at Deres Land i Dem har haft en tro Tjener.
"Brigader Gerard af Husarerne," sagde han med en Mine som en Korporal overfor en Rekrut. Jeg gjorde Honnør. "Major Charpentier af Hest-Grenadererne!" Min Kammerat slog Hælene sammen. "Kejseren har en Sendelse for Dem." Uden yderligere Forklaring aabnede han Døren og meldte os.
Jeg fortalte ham om min Sendelse, men han lo vantro, da jeg sagde, at jeg skulde gennem Senlis. "Fjenden er der," sagde han, "saa du kan ikke komme derigennem." "Netop af den Grund vil jeg derigennem," svarede jeg. "Men hvorfor dog ikke vælge den lige Vej til Paris med din Depeche?
Dagens Ord