United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men midt i det hele Taarehav svømmede Nils Uldahl rundt med et Badekar bundet i Halen. Og i Karret sad Jomfru Helmer med en opslaaet Paraply over sig. Der var Diskussion i »Asylet« i Anledning af Isidor Seemanns Besøg ... Det var ved Sengetid. De Gamle sad paa Stolene hver foran sin Seng og klædte sig af. Henne paa Kommoden foran Vinduerne brændte Lampen.

Men Fru Rositta gik stille og omfangsrig rundt i Stuerne, medens Isidor angergivent puslede om hende. Ogsaa denne Situation havde Herredsfuldmægtigen foreviget. Men ligemeget hjalp det ... Det skulde heller ikke bidrage til at løfte Sindene, at gamle Fru Seemanns Humør i den senere Tid var sunket ned under Nulpunktet.

Grunden hertil kunde ingen blive klog paa; og naar man spurgte hende, svarede hun ufravigelig: Det véd jeg ikke ... jeg er bare saa bedrøvet. Men saa endelig en Dag under ét af Isidors sædvanlige Besøg, fik den gamle Dame Luft ... De sad paa deres »Mindeplads« i Hjørnesofaen; Fru Seemanns Hage sitrede nervøst, og hendes Øjne var duggede af Taarer.

Er der ellers ikke andre Smo ting! ... Og skal vi saa sove? Ja, Du kan sagtens! Bare Du lægger Dig, falder Du i Søvn! Du kan jo lade være med at tænke ! ... God nat ! De gamle Seemanns Soveværelse vendte imod Nord, saa Maanen saa de ikke noget til. Men der brændte hos dem en lille Natlampe.

Naa, jamen ... Og saa er det da ogsaa Uldahlernes Skyld, at Du har faaet mig ! Fru Seemanns Ansigt blev ét stort, lyst Smil: Ja, Gud velsigne Etatsraaden for det ! sagde hun Du mit Solskinsbarn! I det samme hørte man Entrédøren blive aabnet, og der lød Skridt i Forstuen.