United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Nei det maa Du virkelig ikke, Fa'er«, formanede Andrea Margrethe, »hvad maae vore Gjæster tænke, naar de see, at vi have begyndt at spise, inden de komme!« »Ja hvad skal jeg da tage mig til?« sagde Præsten. »Der seer De selv, hvorledes jeg bliver behandlet, Nicolai: »det vilde Dyr, som i Skoven gaaer, har ikke Fred i sin egen Stue«, saaledes er det at være Ægtemand.
Idet jeg traadte ind i Salen, snublede jeg over Dørtrinnet, derved kom jeg til at see op og Himmel, Jord og sexten Elementer: det var jo min Lysblaaøiede fra Jernbanen, jeg skulde dandse med. Jeg blev saa forskrækket, at jeg slap hendes Haand og spurgte: »Er det er det virkelig Dem?«
Her kunde man med Sandhed sige, at man ikke kunde see Skoven for bare Træer; thi Vegetationens Rigdom var saa stor, Afvexlingerne saa pludselige og uventede, at det uvante Øie ikke kunde løsrive sig fra Enkelthederne, der paa det Heles Bekostning fremtraadte saa stærkt og glimrende.
Et ungt Menneske, ved Navn Nicolai, blev hængt paa en Lygtepæl.« See saadant Noget, det kunde more mig! Men nu gaaer I jo bare derinde og spiser og drikker og sover og la'er Verden gaae sin sædvanlige Gang: det er der jo ikke det allermindste Fornøielige ved. Har I heller ikke oplevet noget Nyt og Mærkeligt paa Eders Reise herud idag?«
»Ja for jeg skal sige Dem«, vedblev Andrea Margrethe, »den allerbedste Roes for en Psalmebog, det er at see rigtig forslidt ud: derimod naar Guldsnittet skinner altfor stærkt paa Siderne, det er ikke noget godt Tegn.« »Nu eller aldrig!« sagde jeg til mig selv; jeg gjorde en voldsom Kraftanstrængelse for at strække min Haand ud og gribe Andrea Margrethes og Gamle traadte ind.
Mine Fingre vare ganske stive af Kulde, og mine Fødder vare som to Istapper, jeg ønskede af ganske Hjerte snart at naae til Nøddebo, men endnu var der intet Spor deraf at see.
Jeg kan aldrig see en Maage uden at misunde den.« »Hvorfor misunder De den?« »Tænk at kunne flyve langt, langt bort ligesom den, at kunne see fjerne fremmede Lande, det maa dog være mageløst!« Og Andrea Margrethe fulgte Fuglens Flugt med længselsfulde Blikke.
Det blev nu efterhaanden ganske mørkt, kun en ganske svag Lysning tilkjendegav, hvor Vinduet var, ellers var Alt ukjendeligt; selv Emmy, der havde taget Plads ved min Side, kunde jeg ikke see længer, jeg kunde kun høre hendes Stemme.
Det var jo selve Skjæbnens Styrelse, der havde ført mig hende imøde, netop i det Øjeblik, da jeg tænkte at binde mig for bestandig, ret som om Skjæbnen vilde sige til mig: »Se her, Nicolai, her skal Du see, hvad der er Dig forbeholdt, om Du formaaer at give Tid og at vente.«
Saa begyndte Præsten at tale, stærk og kraftig var hans Stemme, men dog ikke kraftig nok til at vække mig af min Dvale: den første Halvdeel af Prædikenen hørte jeg ikke et Ord af. Men nu begyndte Præsten at see stivt ned paa mig, og hvad han sagde, passede saa ganske paa mig, at jeg blev nødt til at høre efter, enten jeg vilde eller ikke.
Dagens Ord