United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Traade i, et stort et, som kunde pakkes sammen til ingenting. Katinka blev ved at staa med Sjalet. Hun var saa glad ved det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et Par Uger siden kommet for Skade at brænde.... -Men dette var meget finere.... Og hun blev ved at staa med Sjalet.

»Ja lad nu Trofast slippe for denne Gang«, sagde Præsten, »siden det er Nytaarsaften. Tilmed har den jo alt taget sin Lønning op forud forleden AftenSaa slap Trofast da for denne Gang og spadserede ud sammen med Niels. Vi henvendte nu vor Opmærksomhed paa Juletræet, der laa i en sørgelig Fornedrelsestilstand paa Gulvet.

Baronesse Alvilda stod oppe paa Torvet sammen med Byfoged Froms Frue og saa paa, at Karen og Kaninen kørte i Karrusel. Fru Mascani kom til med sin Datter. Der sidder jo Karen og Frøken Jansen! sagde Clara. Jeg vil virkelig ogsaa op og ha' en Tur! Og hun hoppede op og satte sig i en Kane ved Siden af Kaninen. Karen red foran dem overskrævs paa en Hest. Børnene! smilede Fru Mascani moderligt.

Der gives jo ingen Ellepiger, veed jeg, uden i de gamle Viser? Hans Lauritsen . Men der kan være Andre, som har samme Magt. Ambrosius . Troer du? Hans Lauritsen . Det tykkes mig næsten saa. Men er du elleskudt, saa lad mig være Hanen, som vækker dig. Denne Stund er maaskee Vendepunktet i dit Liv, Ambrosius! Tag dig sammen og fat en Beslutning.

Jeg er nu en gammel Mand med voksne Børn,“ siger David; „men jeg har dog endnu ikke opnaaet at blive Herre i mit Hus. Svigermoder regerer os alle sammen. Hun faar alt, hvad jeg fanger, og saa er det hendes Sag at bruge Pengene; men hun er fornuftig, og vi er alle vel tjente med hendes Regimente.“ Svigermoder ler, alle ler, Morgenhumøret er straalende.

Der var Fremmede hos den enarmede Baron. De var kommet tidlig, lidt efter Middag allerede Folk holdt af at vaere sammen i de Dannevirkedage og havde spist i Havestuen. Nu var de ved Punschen i Dagligstuen, hvor der stod en Rog af Piber.

Jeg kan sige én Ting, og det er den tørre Sandhed: Jeg vilde langt hellere have kæmpet alene med en halv Snes af de stærkeste Munke i Klostret end følge min Fører ind i det Værelse; men han vilde ikke finde sig i, at jeg trak mig tilbage, og derfor gik vi fremad sammen.

Men han vovede det ikke. Det var ikke sagt, at Tiden var moden dertil. Men omsider fandt han dog, at han burde gøre Begyndelsen til at bryde Tavsheden. "Ja," sagde han, "det er længe siden, at vi to rigtig har faaet talt sammen, Flyge." Han kunde ikke gøre for, at hans Stemme fik en egen bedrøvet, næsten bebrejdende Klang. Og Flyge standsede med et Ryk.

Vi talte sammen en kort Tid og gik saa til Hvile. For den Dag havde vi sandelig haft Spænding nok. Næste Dag stod vi tidligt op, spiste lidt Ris til Frokost, modtog ingen Gæster og forlod ikke vore Værelser hele Dagen. Kun den Munk, der havde bragt os Mad den foregaaende Aften, besøgte os igen, men havde ligesom før intet at sige.

Og Drengene var raske paa Hænderne for at faa Klæderne paa sig og komme ud af Garderoben, hvor Papa Bedini i Raseri rev sig Haarene af Hovedet, siddende foran sit Spejl. De rejste rundt fra By til By, uden Forandring. De øvede om Dagene og arbejdede om Aftenen. I Tidens Løb fik de en ny Elev de købte et kønt Pigebarn etsteds i Böhmen. De boede altid sammen og lejede tre Stuer.