United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !
Atter følte han Kraftløsheden fra før falde over sig, atter blev hans Hjærne sløv og uklar. Han følte Fjældet svingle og glide under sig, i næste Nu styrtede han i Afgrunden. Da følte han, at det ikke nyttede at stride imod. Han maatte give efter denne ene Gang endnu; men det skulde ogsaa blive den sidste. I samme Nu fløj han gennem Luften ned paa Afsatsen.
Nogle Dage efter, da Hoff laa og drev paa sin Sofa med et Bind af Victor Hugo, hvorved han fordøjede Maden han sagde altid, at Vers var det samme for ham som Smaasten for Hønsefuglene bankede det paa Døren. Han laa stille som en Mus, saá sig forsigtig rundt og rejste sig sagte for at slippe hen til Spisestuedøren. Saa hørte han Værtinden tale ude paa Gangen. Lidt efter kom hun ind.
Det var Naturalforplejningen, Kod og Mel og Brod, der transporteredes forbi paa mange Vogne. Tines Ojne faldt paa de Heste, der gik hende naermest. De sled sig, laadne og vanrogtede, duvende frem, med matte og udslukte Ojne, mens de traege Kuske lod Piskene jaevnt falde ned over deres Ryg. Men Dyrene gik kun som for i samme traette Skridt som om Slagene ikke kunde smerte dem mere.
Axel hentede Mad og Vin. Ved samme Lag stod Mikkel Thøgersen Vagt i Slottets store Sal. Han blev Vidne til et skæbnesvangert Optrin i Nordens Historie; skønt han kun deltog som Tilskuer, mærkede det ham for alle hans Dage. Hvad der skulde ske havde ingen anet.
Himlen og Havet har begge samme blaa Farve, og fra Himlen falder Regnen, der ser ganske ud som Vandet paa Jorden. De Mennesker, der vil til Guderne, maa sejle over disse himmelske Vande. Naar nu Guderne i deres Vrede lod Vandet ovenfra strømme ned, saa at Himmel og Hav stod i et, maatte alle drukne undtagen de enkelte fromme, der søgte at redde sig ved at sejle til Guderne.
Fader ligger i en Døs nu, derfor løb jeg herhen .... Kom med hjem, Fenger! og bliv hos os inat, jeg veed, det vil glæde Fader at se dit Ansigt Han havde Taarer i Øinene. Jeg greb hurtig min Hat og slukkede Lampen, i det samme som han fik Øie paa Minnas Billede. Nei, hvor yndigt!
-Vi skal slutte Kortègen, sagde han. Og Kammerjunkerinden, der var Datter af en Hof-Glas-Handler, sagde med et Blik paa Skærmbrædterne: -Hvor det er bekvemt, at De bor i samme Hus som Deres Tante. -Ja, sagde Karl, der havde fulgt hendes Blik: Skærmbrædterne er Familieeje, jeg tror s'gu, vi har arvet dem.
Den ene Part af Publikum kommer for af kigge paa dem, den anden for at kjøbe Nytaarsgaver. Det rige og det fattige Paris mødes i Stimmelen, føres nogle Minutter med af den samme Strøm og vender saa tilbage til Luxuspaladser eller Stuer, der er for fattige til at holde Ild i Kaminen. Julen samler dem Alle i Paris's Hjerte, paa de store Boulevarder. Men det er forresten hele Byen, der er festklædt.
William havde sat sig. Professoren læste uden at se paa ham, satte sig, lod, som om han spillede med Elmire. Han karikerede ikke, læste og spillede kun akkurat i samme Tonart og Tempo som William
Et Par Kobmaend talte om Assurancen det var Held for dem , som havde godt forsikret gamle Ronner: Krigsskadeserstatning maatte der i hvert Fald gives. Og over alle Samtaler, over alle Klager horte man uafladelig den skingre Stemme fra Bergs Stue, gentagende de samme Ord uafladelig, som en Sindssyg ligesom et Refraen. Tine vilde gaa.
Dagens Ord