United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sarah, der frelstes sammen med de andre hellige Personer, er nemlig Zigeunernes Skytshelgeninde, og da hendes Ben ligeledes opbevares i Kirken, valfarter ogsaa Zigeunerne fra hele Frankrig til Les Saintes-Maries-de-la-Mer. En By med syvhundrede Indbyggere kan naturligvis ikke give Husly til titusinde Mennesker.

Tilsidst rejste Alle sig trods Kaptejnens Protest op fra deres Lejr paa Dækket for med Jubelraab og viftende Tørklæder at hilse en takket Taarntinde, der dukkede frem i Horisonten ved Kanten af en lang, blaa Stribe. Denne Stribe var Middelhavet, og den takkede Taarntinde, som hævede sig ved Bredden af det, var Kirken Les Saintes-Maries-de-la-Mer, Maalet for Pilgrimsfarten.

Til daglig Brug er les Saintes-Maries-de-la-Mer en saa ubetydelig Landsby, som tænkes kan. Den har knap ottehundrede Indbyggere, af hvilke ovenikjøbet et Par hundrede stadig er borte paa Fiskeri. Den ligger tilmed næsten i en Ørken, idet hele den sydlige Del af la Camargue bestaar af udyrket og maaske uopdyrkelig Jord, og Fremmede besøger den kun yderst sjeldent, undtagen netop den 25de Maj.

Men de faar saa selvfølgelig ogsaa Lov til at betale denne Begunstigelse. Saintes-Maries-de-la-Mer har den 25de Maj de dyreste Hoteller, der kan opdrives i Verden. Man maa betale fem og tyve Francs for et Loftskammer, hvis Properhed tilmed lader alt Muligt tilbage at ønske.