United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kunde rigtignok aldrig troe, at det var ham, thi det lignede slet ikke Gamle at staae i aabent Vindue ved Nytaarstide midt om Natten. Men da jeg kom nærmere, saae jeg dog, at det var ham: han stod med foldede Hænder, og saae op mod de blinkende Stjerner, hans Ansigt var ganske blegt, og hans Læber bevægede sig sagte. To Gange maatte jeg kalde paa ham, inden han bemærkede mig.
Han greb et Øjeblik haardt om hendes Haandled, hun rev Haanden løs: "Det gør ondt," sagde hun. "Hvorfor er De da saadan imod mig?" spurgte han ganske sagte. Hun smilede vagt og rystede paa Hovedet. Derpaa gav hun sig til at spille igen. Han satte sig helt henne hos hende med Hovedet i sine Hænder ligesom før. Naar hun drejede Hovedet, mødte hun hans Blik, det badede hendes Ansigt med Ild.
Jeg trak Døren helt op, krøb ind og gik sagte ned ad Stigen. Da jeg var kommet ned ad den, var jeg i fuldstændigt Mørke. Et Øjeblik kunde jeg slet ikke forstaa Grunden til dette, da jeg tydeligt kunde høre Stemmer, men da jeg følte mig frem, opdagede jeg, at det Sted, jeg stod paa, var en Slags Forstue til et andet Værelse, hvis Dør kun var delvis lukket.
Da jeg gik op ad Trappen, kunde jeg høre Gamle og Corpus Juris tale sagte sammen deroppe, men jeg var i dette Øieblik ikke oplagt til en gemytlig Aftenpassiar, som vi ellers pleiede at faae os hjemme i Kjøbenhavn. Ogsaa taug Gamle og Corpus Juris stille, da jeg kom derop.
-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo en fin Spiller. -Her har været saa dejligt, sagde Ida sagte. -Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart. De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saá paa Schweiz' skønne og skummende Vandfald. Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen.
Høg tog imod dem i Porten. Han støttede sig til Trappegelænderet og trykkede dem en efter en heftigt op til sig uden at tale. Nina saá sig om. "Og Mo'r," spurgte William sagte, beklemt ved at se Faderen alene, "Mo'r." "Mo'r er deroppe." Høg slog Øjnene ned: "hun er ikke rask." Nina og William løb op, ind gennem Dagligstuen til Kabinettet.
Flyge raabte ud ad Vinduet Ægteparret Birgers Adresse til Kusken. Birger var allerede sunken ganske livløs sammen. Og mens Vognen gled gennem Taagesøen, mærkede Flyge, at et Pur af Haar strøg sagte hen over hans Kind ... Det Øjeblik stod for Døren, da Viggo Bøgs Opfindelse skulde prøves af de Sagkyndige.
Hans Hænder var feberklamme i Handskerne. De fik Tøjet af ude i Forsalen, de købte et Program han huskede, hvor tit han havde staaet og set Folk famle i Pengepungen for at finde de fire Skilling. Stella tog ham ved Haanden. Hun saá paa ham og smilede, hans Øjne var fulde af Taarer, glinsende store: han var helt bleg. "Gud hjælpe ham," sagde hun sagte.
»Vil De ikke synge den for os?« »Jo gjerne«, svarede Andrea Margrethe noget forundret over dette pludselige Forlangende. Først da hun kom til Slutningen af Sangen, og jeg ovenikjøbet havde den Dristighed at stemme i med ganske sagte: »Roselil blev saa rød som et dryppende Blod« først da forstod hun, hvad jeg havde meent.
Hun saa ham sidde foran Ilden i den blaa Sal, med det magre, spidse Ansigt i sine Hænder, bleg og stirrende ind i Flammerne med sine døde Øjne. Og hun følte Onkel Otto Georgs Hænder sagte glide hen over hendes Haar, og hun hørte ham sige, stille og mimrende, mens han saa ned paa hende og halvsmilede: Pauvre enfant pauvre enfant . Lakajen skiftede Ben og ventede.
Dagens Ord