United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Jeg tænkte det, stønnede Hendes Naade: Har Du set ham? Sofie svarede ikke straks: -Jægermesteren har talt med Hans Excellence. -Naar? -Under Modtagelsen. Hendes Naade stønnede paany og bed de hvide Læber sammen: -Gaa, sagde hun saa sagte, at Pigen næppe kunde høre det. Døren blev lukket. Hendes Naade havde pludselig rejst sig og gik hen over Gulvet.
Og bortvendt hviskede hun ganske sagte; "Og Saa med Pengene ..." Hun holdt paa Sløret med Haanden, saa det skyggede for hendes Ansigt, men Hoff saa, hun skælvede. "Han bruger saa mange Penge ... og vi ... og han er ikke rig." "Ja han ... bruger jo noget ..." "Men hvor faar han det?" "Ja," Hoff stammede, "han ... tjener jo noget ved Bladet."
Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham. Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder. -Hvad er der, min Dreng lille Dreng hvad er der med min Dreng? Han knugede Hænderne fast og svarede ikke.
Disse Ord bleve sagte i en saa hjertelig Tone, at jeg samlede Alt mit Mod og fortalte, hvad der var skeet. »Ja det var rigtignok meget slemt, meget slemt«, sagde Andrea Margrethe, idet hun rystede paa Hovedet, »det vilde jeg ønske, De ikke havde gjort.« »Troer De, at Deres Fader vil blive vred derover?«
Jeg gik sagte ned ad den, idet jeg paa samme Tid forsøgte at udgrunde, hvor dybt inde i Bjerget, vi var; men som sædvanlig kunde jeg ikke komme til nogen tilfredsstillende Slutning.
Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Frøken Jensens Hænder og klappede dem sagte. Den Gamle græd stærkere under hendes Kærtegn. Katinka blev ved at klappe hendes Hænder. De sidste Lysstumper brændte ned, og Juletræet stod helt mørkt. -Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Frøken Jensen, hvad for Snarer de end lægger for hendes Fod.
Eller skulde den endelig være spadseret bort af sig selv nei det kunde den jo heller ikke, thi Udgangsdøren var lukket. Jeg maatte op at see, hvordan det kunde hænge sammen. Jeg stod atter op og listede mig ganske sagte over Gulvet ind til Corpus Juris og stak Haanden op over det store Skab jo ganske rigtig, Hanen sad deroppe endnu.
-Naa ta'er vi Diner'en, sagde han og vendte sig: Hm hm og han lo det var en sand Ganymed, sagde han. Aa hva' Kelner to Diners ... -Vel ... Franz gik et Par Skridt. Saa sagde Damen og ikke just sagte: -Hans Skjortebryst var renest, Du ...
Inde i Spisestuen sad Georg og ordnede Sølvtøj. I den store og halvmørke Stue hørtes ingen Lyd uden den sagte Klang af Sølvet, naar han lagde Ske ved Siden af Ske med Vaaben mod Vaaben. Ellers var der tyst. I Køkkenet listede Sofie om mellem mange Kar, som en Strøkone, der gaar i Gang med Værket. Vandet i Hanerne gurglede med en Lyd som en træt Rallen.
Faldt der fra Ruderne Lys paa hendes Ansigt, saas det blegt. Hun satte sig i sin Stol, og, med Hænderne foldede, stirrede hun ud i det tomme Rum. Faderen aabnede sin Dør: -Er her ingen, sagde han. I Halvmørket svarede hun sagte: -Jo, jeg. Og Faderen sagde: -Jeg saa Dig ikke. Han begyndte at vandre over Gulvet, og sagde: -Jeg kaldte før, men her er ingen. -Nej, sagde Moderen.
Dagens Ord