United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og jeg siger Dem, at ingen Mand i Verden vilde finde det let at være kold overfor Dem." "Aa! jeg véd ikke, hvad det er at være kold eller ikke kold!" sagde jeg træt. "Jeg er ked af alle, selv saadan en lille bitte Fyr som Malcolm Montgomerie bliver løjerlig paa samme Maade!" Han lænede sig tilbage og lo, saa sagde han vredt: "Den uforskammede Knægt! Jeg skal dreje Halsen om paa ham!"

Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; giv os hver dag vort daglige Brød; og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"

Sporvogne var der nu ingen af mere, og hun løb over Torvet ned ad Bredgade, trykket helt ind mod Husene, i sin Kaabe. -Véd du, hvad jeg tænkte? sagde hun til Erhard. Han følger nok efter, tænkte jeg, sagde hun siden. Han var gaaet hen til hende og havde tilbudt hende en Droske og var ogsaa steget ind.

"Man har ikke set Dig de sidste Dage." Hoff placerede sig i den eneste Lænestol og stemmede Benene mod Væggen. "Jeg var sammen med Storm iaftes ... og Lund ... og Minna." "Gud véd, hvorfor Du vil omgaas Storm" "Hvorfor ikke han er meget rar ..." "Aa, ja, og saa giver han ud," Hoff sagde det tørt uden at se paa ham. William blev rød.

Jeg smilede, hun sagde det ikke uhøfligt, saa var jeg blevet overlegen. Hun er vidunderlig yndig. "De taler heller ikke meget," vedblev hun. "Jeg føler, at De er farlig! Det er derfor, jeg er saa høflig imod Dem; jeg tror, det er det klogeste. I Reglen kan jeg ikke udstaa unge Piger!" Og hun lo med sin sølvklare Latter. "Sig nu, at De ikke vil gøre mig Fortræd!"

De lo igen, og Konferentsraadinden, der var færdig med Suppen, sagde betænksomt: Ja det er mærkeligt ... Naar jeg tænker paa min Moder.... -Hm, sagde Julie, der delte Berg med den lille Fru Stern: jeg vilde dog finde det rart, om Bedstemødrene blev ved at gaa med Kappe.

Ude i Gaarden kom Drengen gaaende med Staldlygten. Han satte den paa Stenbroen og gik igen der blev en lys Kreds om Lygten i Mørket. Vognporten blev slaaet op og de kom ud med Hestene. Hver Lyd lød stærkt og skræmmende ud i Natten. Agnes kom ud og gik forbi Bentzen i Gangen. -Saa gaar jeg derned, sagde hun. -Har hun Krampe? -Hun skreg, sagde Bentzen.

Saa skiftede hendes Lune, og hun lo. "Saá De Charlie?" spurgte hun. "Vi drak Te sammen i Morges!" "En fornøjelig Person, ikke sandt?" "Nej," sagde jeg, "han saá gnaven og syg ud." "Syg!" sagde hun med en Skygge af Ængstelse. "Aa, De mener dyseptisk." "Maaske." "Naa, det gør han altid, naar han kommer fra Paris.

Falkenstjerne havde taget Frøken Withs Hænder: Frøken Emmy, sagde han, det var første Gang, han nævnte hende ved Fornavn. -Frøken Emmy. -Ja, ja, hviskede hun og vidste ikke, hvad hun svarede, mens han beholdt hendes Hænder. Der var ganske stille nogle Øjeblikke, og man hørte kun Regnens tunge Fald.

"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv." Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?" Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.