United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Ja det har vi ikke lært Dem endnu: det er =grand tourné=«, sagde jeg. »Seer De, naar En har de sorte Esser, saa kan han lægge dem frem og spille =grand tourné=, hvilket er ganske som =tourné=, kun at Vindingen er noget større. Men om De kan, handler De bedre i at spille Solo, thi =grand tourné= er et farligt Spil

"Hvor tør De røre ved mig!" sagde jeg. "Det er, fordi De véd, at jeg ingen har til at beskytte mig, at De tager Dem en saadan Frihed." Jeg følte, at mine Øjne flammede imod ham, men jeg havde en Klump i Halsen; jeg vilde ikke være blevet fornærmet, hvis det havde været enhver anden kun vred men han havde været saa ærbødig og hensynsfuld imod mig paa Branches og jeg havde saa godt kunnet lide ham.

Jomfru Ingwersen var firsindstyve Aar og havde tjent Familien Uldahl, siden hun var otte. Hun havde oplevet hele Verdenshistorien, sagde hun; var begyndt som Gaasepige hos Etatsraadens Fader paa Egesborg og var endt som Kammerjomfru hos Etatsraadinden. Og sad nu som Stiftsdame paa Havslunde.

Jeg skal prøve paa det, Mor ... sagde han; men han saa ikke paa hende, han vendte Hovedet sky til Siden. Tak, min Dreng! nikkede den gamle Dame og drog Vejret dybt. Aa, du ved ikke, Helmuth, hvor frygtelige disse Maaneder har været for mig! ... Naa, men nu ikke mere om det! Jeg er saa træt som en Plovhest .... Du staar altsaa op i Morgen og gaar i Marken som sædvanlig? Ja ...

Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?" Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød. Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han ham, gik han forbi.

Den øvrige Statur mindede om en Bygning, hvortil der er sat Stiver. -Tak, Deres Excellence ... det er kun den Rysten ... men jeg ta'r "det Styrkende", Deres Excellence. -Ja, styrk sig, sagde Hans Excellence og vendte pludselig Ansigtet mod ham med et Udtryk, som saá han paa en gammel Hund.

-Kandelabrer laaner vi hos Fru Dunker, siden hun skal med for at træffe sin Scheele, sagde Frøken Vilhelmine, som i det hele taget laante rundt i Gaden, som om hele Kvarteret ikke havde større Fornøjelse end at udlaane deres Indbo til Gravesens Bal.

Tre Aar efter at de var kommet til København, døde Fru Berg. Herluf blev hentet hjem fra Skole, Bestyreren kom selv ind og klappede ham paa Hovedet, mens han begyndte at hulke højt, i Klassen. Tanten stod ved Trappegelænderet hjemme og tog imod ham og græd. Alle Døre stod aabne; han greb om Tanten og vilde ikke ind: Kom, sagde hun.

Fra Snese Fakler faldt de røde Flammer over Havens Træer. Violinerne lød. Ellen stod støttet til et Træ. Faklernes Skær faldt pludselig paa hendes Ansigt. Og da Guylas Strenge atter lød gennem Skoven, afbrudt af klagende Raab, slap hun Træet og sagde endnu en Gang: Felix kom jeg vil gaa. Men hun blev. Hun følte Schønaichs Arm gribe saa fast om sit Liv, følte hans Kys brænde mod sine Læber ...

Tine horte Hundene, der for op igen paa Sofies Vej mens hun langsomt gik hjem imod Skolen. Tine bankede og horte forst Dagge, der tog paa at go, og saa Moderen, der kom af Sengen og ud: -Det er mig, Mo'er, sagde hun. Madam Bolling lukkede op i Nattroje og Kappe med Strimler: Skovrideren er indkaldt, sagde Tine kun, da hun kom ind i Gangen.