United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og jeg , og se en grøngul Hest, og han, som sad den, hans Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. Og da det åbnede det femte Segl, jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.

Buffet'en var opfyldt af Sølv og af store Planter, Palmer og Bregner, og alle Lysene i Kronen var tændte. Provinsdamerne var blændede, de sad og skottede hen til hinanden og saá prøvende paa hvert Stykke paa Bordet, efter fem Minutters Forløb havde Rektorinden vejet hver Ske og værdsat hvert Fad.

Men midt i det hele Taarehav svømmede Nils Uldahl rundt med et Badekar bundet i Halen. Og i Karret sad Jomfru Helmer med en opslaaet Paraply over sig. Der var Diskussion i »Asylet« i Anledning af Isidor Seemanns Besøg ... Det var ved Sengetid. De Gamle sad paa Stolene hver foran sin Seng og klædte sig af. Henne paa Kommoden foran Vinduerne brændte Lampen.

Cooke og Giovanni. Englænderne og sad ved Siden af hinanden. -Jeg vilde gerne lære et andet Arbejde, sagde Giovanni. -Det kan De jo. -Parterre betaler sig ikke. -Naturligvis. Vilde De arbejde paa Hest? -Hvis jeg kunde lære det. Den næste Aften sagde Jokeyen: -Jeg har tænkt over det. De kan øve paa en af mine Heste. De maa kunne springe Jokeyspringet. Vi vil forsøge.

Det maatte op igen. Publikum raste, det maatte op igen. Bifaldet lød som store Drøn fra Galleriet. Det maatte op igen. Man strømmede ud fra Bænkene, og man klappede i Gangene, hede og sammenstuvede, mens alle snakkede. Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en Række Spurve, der soler sig. Kun Diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede Marzipan af sin Pose.

Saa begyndte Frøken Rosenfeld, der sad med Hovedet i sine Hænder, at synge sagte. Falkenstjerne sad endnu med Frøken Withs Hænder i sine: -Syng med, sagde Frøken Rosenfeld og vendte Hovedet om imod dem. Og halvsagte, næsten nynnende, sang de unge Piger: Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vove, snart kommer Natten saa sort. Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, Dagen har listet sig bort.

-Bliver det stadig ved hos Søstrene? spurgte Excellencen, der nogle Gange havde opsøgt Villadsen hos "Søstrene", hvor hun evindelig sad i en Krog, som var hun smidt derhen, foran en Vugge. Jomfruen begyndte saa smaat at snøfte igen: -Ja, Deres Excellence, sagde hun, og hendes Snøften blev igen til Graad: det bliver ved. -Men det er vel Himlens Velsignelse.

Og et Par af de mindste faldt, mens de kniksede, og laa og græd paa Jorden og stolprede op igen og kniksede igen, mens Taarerne løb dem ned over Kinderne.... Maria Carolina sad genert og rød i Hovedet paa sin Bænk og nikkede og takkede. Smaapigerne var forbi. De summede sammen i Kreds og kom ikke frem det lød som en Syngen, Stemmerne henne i Alleen. Mlle Leterrier saa' paa Uhret.

Engang i en Præken havde Præsten endogsaa brugt Herrens mest revsende Ord over for Tyve og Hoerkarle med tydelig Adresse til Kancelliraaden, som selv sad nede i Kirken, og hvis Forhold til hans Tjenestepiger havde Ry for at være af samme røveriske Art som hans Strandopsyn.

Den Syge virrede kun med Hovedet maaske var det en Flue og han sagde: -Skal I ikke over med Blomsterne ... -Det maa vi jo, sagde Fruen. Men Ida begyndte at græde inde i Stuen, fordi hendes Fader ikke skulde med: -Naa, sagde Fru Brandt og tørrede hendes Ansigt; men Barnet blev ved at smaagræde hen gennem Haven. Saa blev der fuldkommen tyst, mens Sofie sad og strikkede bag Døren.