United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har saa uhyre travlt i disse Dage, det ved De jo. Det er i Dag allerede Torsdag og ja, jeg siger det med det samme De maa prædike paa Søndag til Højmesse, jeg faar ikke Tid til at forberede mig.« »Skal #jeg# prædike paa Søndagkom det forbavset. »Ja, det maa De«, lød det nervøse Svar. »Jeg faar ikke Tid, desværre.

Med noget Sort op ad Forbredden kan den blive rigtig pæn endnu.... -Farvel, Charlotte. -Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Søndag. Jeg laaner jo Julius. Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slægten. -Farvel. Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entréen.

-Og dejligt for Kate med Grønningen hun, som ri'er. Generalinden nikkede: -Hun ri'er superbt, sagde hun. Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: -Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. Søstrene talte om andre Ting. Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.

Præstefrøkenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften. Præstefrøkenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen prædikede, siden hun en Søndag nær havde faaet ham til at le under Fadervor paa Prædikestolen.

Da Historien paa Fødselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en Velgørenhedsskole og kom hveranden Søndag, naar Fru von Eichbaum spiste hos Generalinden, i Besøg hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for "Moster". -Ja, Fru von Eichbaum havde tænkt Sukkerskaal og Flødekande til Brudegave.

"Har du tilfældigvis hørt fra Christopher, om han har faaet dit Brev fra i Gaar Aftes eller ikke?" spurgte han. Jeg gik og hentede det fra mit Soveværelse, da jeg tog min Hat paa. Robert læste højt: "Travellers" Klub , Søndag Aften. " Souvent femme varie, fol qui se fie! " Jeg haaber, at De har fundet Deres Variation Umagen værd.

De havde givet sig til at opfriske gamle Fællesminder, og tilsidst var Flyge fulgt med Hansen-Maagerup hjem. Siden var han af og til kommet igen, og en Søndag Aften, da han tilfældigvis var der, havde Fru Herding spurgt, om han ikke havde Lyst til at deltage i Whisten. Han havde taget mod Indbydelsen, var senere kommet igen og nu faldt det af sig selv, at han indfandt sig, naar han havde Lyst.

Det var Søndag Eftermiddag. Solen skinnede, og det var dejlig varmt. Men der var ikke Tale om, at Vinduerne i Maren Forlis' Hus var lukket op. Naa, det kunde de maaske ikke; de var rimeligvis spigret til, hvad Bønderfolks Vinduer jo i Almindelighed er.

... Og det blev saamæn heller ikke anderledes, da hun blev gift ... Bare, at hun havde »ham« over sig ogsaa naar han var hjemme da og forresten som sædvanlig Generalinden, der spiste hos dem hver Søndag, og Marie Kokkepige, Moderen havde givet hende med hjemmefra, da hun blev gift....

Da jeg kom ned, sad de fire Pigebørn ved et Bord i Vestibulen, hver med sin Bog foran sig. De maa kunne hvert eneste Billede udenad, hvis de gør det hver Søndag, naar det regner de bliver i England hele Vinteren! Jean gjorde Plads til mig ved Siden af sig. "Jeg er i Tresserne," sagde hun. "Jeg blev færdig med Halvtredserne sidste Paaske." Selv dette er øjensynligt sat i System.