United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Naa det har de s'gu gjort Ret i, sagde Bai, der smed Støvlerne af sig. Naa, det er jo din Fornøjelse. Fru Bai var glad over, hun havde faaet det sagt. -Frøken Jensen kom Klokken halv seks med Spaankurv og Moppe. Hun gjorde Undskyldning for #Bel-ami#. -Den er jo ellers hos Abels jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels.
Det var en ældre lille Dame, der stak sin Næse hen til Bordet.... Der var gaaet otte Dage. Kiær havde Forretninger om Formiddagen. Bai sov mest. Kiær kom kjem, ind paa Værelset. -Hva', sover du, sagde han. -Ja, man er s'gu uoplagt, sagde Bai og gned Øjnene, paa Sofaen. -Hva' er Klokken? -To. -Saa maa vi afsted. Bai kom op af Sofaen. Satan til Strygebrædt, sagde han. Han var øm i alle Lemmer.
-Meget ærgerrig Pige ... Kendte hende, brillant. Bai snakkede hele Tiden. Huus røg sin Cigar og saa' ikke særlig interesseret ud. -Jeg spø'r jo ogsaa, sagde Bai, de unge Mennesker, saadan i Sommerferien, i Præstegaarden: Hvad har I nu for Fruentimmer, spørger jeg. Er det #godt?# -Smaapi'er, gamle Ven. Smaapi'er. -Ja-a de gaar til Rusland, si'er de kan s'gu gerne være.
Jeg sér Gulvet som jeg sidder i Rygeværelset ind gennem Dørene med Væggene og et Par Stole ... Med et Par Menneske øjne ser jeg.... Saadan maa det gøres, sagde han og standsede. Men jeg véd s'gu ikke, hvordan de andre sér , sagde han.
De var uden for en Kunsthandel og maatte rent holde stille; man kom ikke frem, Sværmen stod helt ud paa Gaden. -Her kan man s'gu altid holde Karantainen, sagde Kusken. Det var et Par franske Sirener, man vilde se, der prangede i stærkt Lys i halv Legensstørrelse i Udhængsskabet, indrammede af Makartbuketter. Alle stod med opadvendte Ansigter og smilte foran Yndighederne.
Han bøjede sig ned imod hende: -Det er s'gu utroligt, sagde han sagte med en Stemme, der var lidt grødet. -Tak. Der gik ligesom en Trækning hen over Eichbaums Ansigt. Han sagde og skød Læberne frem: -Jeg vil hellere ha'e The. Ida lo: -Nej, sagde hun stadig med den samme hastige Stemme: det skal være Kaffe, for vi skal skænke af den gamle Kande.... Saa løb hun: -Nej, nej, han var ikke vred.
Berg og Lange rettede Kikkerterne mod Logerne. Damerne sad smilende Række bag Række. De lyse Liv fra Sommeren var fremme en sidste Gang til Afsked, og det var, som om Ansigter og Kinder var runde endnu af Bade og Sommerluft. -Gør sig s'gu, gør sig s'gu, sagde Lange og førte den ene Haand gennem Luften i en lille Bue, som om han med et Kærtegn omfattede al den friske Kønhed. -Brillant, sagde Berg.
Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nød atter et Glas Likør, mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand. Karl sad og stirrede ind i de næsten nedbrændte Lys i en Kandelaber. -Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig. Kammerjunkeren lo og sagde: -Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum.
-Du støder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde Godnat til de andre, en efter en. Skovriderens gik Klokken ti. -Har Du Armen, sagde Lund, for mørkt er det. -Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting. -Men de er dog hjælpsomme, Lund, sagde hun. Til det svarede Skovrideren ingenting.
Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: -Det er mig forresten ligegyldigt. Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. -De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet.