United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Og København #havde# haft Fruentimmer ... naa #det# er gaaet tilbage... -De si'er, de gaar til Rusland nu ... Ja ka' sgu' gerne være.... -Tilbage er 'et gaaet.... -Naar man har kendt Kamilla Kamilla Andersen brav Pige brillant Pige -Tog en sørgelig Ende med hende, for hun styrtede sig s'gu ud af et Vindu.... #Ærgerrig# Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas Ærgerrighed.
-Aa, jeg fryser, sagde hun, som i et Sæt. Karl tog hende under Armen ved Indgangen. Aa, sagde han, mens en Dame allerede fløj, florbeskørtet, gennem Tøndebaand, og alle Pladser var fulde af Københavnere og Amagere: her varmer s'gu Staldluften. -Hvor her er mange, sagde Ida. -Ja, sagde Karl, der skuttede sig, mens Musikken skraldede: Det er dog altid en Afveksling.
Myg og Fluer summede i Sværme. De talte ikke mer. Maries Raaben vækkede dem. -De kalder, sagde Katinka. De rejste sig og gik tavse henad Stien. -De blev alle saa lystige ved Bordet. Tilsidst drak de gammel Aalborger-Portvin til Pundkagen. Bai sad i Skjorteærmer og sagde hvert Øjeblik: Ja, Kinder, her er s'gu rart i den grønne danske Skov.
Han lagde et tøvende Eftertryk paa "ha'e", som om han standsede foran et eller andet fortiet "Men"; og de gik lidt igen, før han sagde, i sin slæbende Tone: -Men De er s'gu en Drømmer, Knuth ... Og en kvindetilbedende Person. Pisken røg nervøst bort fra Knuths Læber. -Ja, hvad er der andet? sagde han.
Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke paa alt Klatpapiret: -Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen. Paa én Gang kom han til at smile. Han tænkte paa Knuth: -Han ser s'gu i Nærheden af et Skørt ud som han, der svømmede over til Kæresten. Og pludselig følte han en Længsel, en rent legemlig Længsel efter Ida, saa stærk, som ikke paa længe.
-Jeg véd ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde hun: -Han er den eneste, jeg er forskrækket for. Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at være meget stilfærdig.... -Ja, men jeg véd ikke ... det er ligesom han lignede et Spøgelse.... -Et Spøgelse? -Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spøgelse af et Menneske. Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende.
Lige da han begyndte, havde han løftet Stemmen noget højere for at vise den, men han havde straks sænket den igen det var ligesom noget sprang i den, og han blev helt forskrækket. Knælende laa han, med oprejst Pande og Hænderne foldede ind imod sit Bryst. Øjnene lyste, og Stemmen bar Ordene som en inderlig Lovsang. Gerson syntes, han var ligefrem køn, og kunde "s'gu ikke forstaa 'et".
Hun havde rejst sig og stod bag Karl og gned sin Hage hen over hans Haar, mens Karl sad og ligesom sagte brummede: -Men Profossen skulde s'gu være ansat i Rom, sagde han. Ida lagde begge sine Hænder om hans Kinder: -Hvorfor? -Jo, for de, der løber rundt om Paven, ser s'gu saadan ud i Ansigtet. Ida blev ved at le, mens hun lagde sig ned paa Gulvet og støttede Albuen mod hans Knæ.
De havde altid Øjnene lige paa det samme. Og saa nikkede enten han eller Katinka. Bai snakkede med Bæsterne som en gammel Kavallerist. Der var ikke gaaet en Time, før han begyndte at tale om at "faa no'et i Livet". -Morgenstunden tærer, du, Tik, sagde han. Man maa s'gu ha'e noget at staa imod med.... Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu og hvor skulde de ogsaa sidde?
-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de skulde staa Last og Brast. Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra Sofaen og tog imod Ida paa Dørtærskelen i Kabinettet: -Det var da pænt, De vilde komme.
Dagens Ord