United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han vil sige mere; men hans Rafte har faaet fat i noget. Han begynder at løfte. Var dig, Lars Jacob, siger han til den anden. Han er aandeløs og helt kridhvid i Ansigtet. Var dig! En Bylt kommer til Syne i Vandskorpen. Et gammelt Sjal viklet mange Gange rundt. Den er sort af Mudder og lange, slimede Planter hænger om den.

Den, der faldt i Søen, var fortabt. Niels Nielsen saa' sig lidt trykket rundt i Baaden, hans Øjne flyttede sig fra den ene til den anden af Mandskabet. Han var lige paa Springet selv og vilde vovet Turen paa Vraget, da en toogtredive-aarig Mand fra Gammel Skagen, Christoffer Dalsgaard, rejste sig og med djærv Beslutsomhed sagde sig villig. »#Jeg# er Ungkarlsagde han til Nielsen.

Vreden og Raseriet, der før havde været ved at kvæle ham, og som havde ladet ham slaa løs som i Blinde paa den sølle Julius deroppe paa Flisegangen, var lidt efter lidt veget for en inderlig, knugende Sørgmodighed, en næsten grædefærdig Medlidenhed med hans egen fortvivlede Stilling. At hun kunde ! malede det rundt i hans Hjerne At Vilde kunde ! Herregud, hvad har jeg gjort hende!

Naar det gik op for mine Kammerater, hvorledes jeg var bleven overlistet af en Kvinde, hvorledes vilde da ikke Latteren runge rundt om Lejrilden? Jeg kunde have kastet mig ned paa Gulvet og grædt af Raseri. En Ting var imidlertid sikkert. Hele denne Komedie med Fyrene i Korridoren og Forfølgelsen af den saakaldte Grevinde var gennemtænkt Spil. Kroværten maatte være indviet i Komplottet.

Hvae æ vi sat te, naar de' dat'te skue være te o saa følles ad. Fik Maren Lyst sin Præst? Næh! de gjorde hun sgut'te. ' æ ekk mer godt i hinner, end som ' æ Honning i en Taase. Han vil hae en Pie med Penge, o nu sætter hun ekk sine Ben i Kirken mer. Hun goer rundt o sier, a' han har kysset hinner; men de' griner Folk jo bare av, o nu vil Præsten hae hinner slævt for Retten.

Han vaagnede pludselig ved et Vræl lige ind i Ørene: det var Kaptainen, som var bleven utaalmodig, og som nu tog ham i Skulderen og førte ham ned i sin Kahyt, for at de kunde handle. Nu faldtStøvlemandenførst for Alvor i Staver af Forbavselse over alt det vidunderlige, han saa. Han kiggede rundt i Rummet og saa paa alle de ubegribelige Ting, der var derinde.

Det var en streng Dag, da Helmuth og hans Moder gik rundt og vurderede Sagerne. Begge havde de Handelsblod i sig, og begge satte de Priserne saa nøje som muligt. Der lyste ligefrem Had i deres Øjne, medens de tingede og købslog. Du vil nok trække mig op, Mor? sagde Helmuth. Du vil nok snyde mig, min Dreng, sagde Enkebaronessen.

Svigerinden var en rar lille Kone, som bragte Barn til Verden hvert Aar og trimlede halv genert og fortrykt rundt i sit evige Svangerskab. Hun var blevet meget magelig og en Del fordummet. Hun kom jo ikke til stort mer end til at føde og amme. I Huset var der altid en af Stuerne, hvor man ikke var naaet til at faa Gardinerne op. De laa renstivede og ventede spredte over alle Stole.

Hun syntes i sin Ophidselse at høre Mumlen og Fnisen rundt fra Bygningens halvmørke Hjørner og Kroge. Og pludselig opdagede hun paa Bænken henne foran »Asylet« de tre Gamle, der ivrig gestikulerende stak Hovederne sammen og hviskede. Satans ogsaa, at hun ikke simpelthen havde sagt Nej, da han foreslog, at Vognen skulde køre her op med hende ...!

Nu og da red en Høvedsmand i bragende Galop langs ned ad Rækkerne og rettede dem, ellers holdt han stille oppe ved den lukkede Slotsport. Da Axel en Timestid efter var henne og se ned igen, stod Soldaterrækkerne uforandret. Blodbadet Stille var der i Stokholms By. Kun Hovslag lød gennem Gaderne, naar Ryttertroppe jog rundt for at paase, at alle Døre holdtes lukkede.