United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jens maatte have hørt hende røre paa sig, thi han drejede Ansigtet halvt om og raabte ud mod hende: Nu kommer jeg straks, Johanne. Det er de sidste Øre, jeg har, saa det ta'r nogen Tid at plukke dem sammen. Men nu kunde Johanne ikke styre sig længere; hun rev Døren op og fôr ind.
-Og han kastede sig ned paa den opblødte Jord og rev i Snavset med sine fortvivlede Fingre, mens han hulkede og græd og bad ... og atter rejste sig op og laa paa sine Knæ og skreg: -Lille Gud nej lille Gud; som et Barn raabte han: Du lille Gud.... -Og der var ikke noget at sige eller at trøste, sagde Sundt: han skulle jo rykke ud.
Han rev Vinduet op: Er det Dig , Onkel Nils? Ja ... sagde Statuen hæst og rusten Hvad er Klokken, Børn, i denne forbandede Nat? Mona fik et nyt Latteranfald: Du maa gaa ud og faa ham ind, Palle! Ja ... ja ...! Hofjægermesteren skyndte sig i Klæderne. Men han maatte gennem Gaarden for at komme om i Haven; saa det tog Tid.
Det var noget om Tartuffe, han pludselig havde givet sig til at male op. Men saa midt i en Sætning lod han Pennen synke, rev det skrevne i Stykker og brændte hver Stump paa Kakkslovnspladen. Saa en Dag kørte Grevinden og William ud. Nina skulde have været med. De kørte den første Tid i Tavshed, ud ad Langelinie til Strandvejen. De sad hver i sit Hjørne, lænet tilbage i den lukkede Vogn.
-Du maa ikke staa her, sagde Madam Bolling saa og rev ham med sig, lobende med den Syge ned over Plojelandet, baerende ham halvt: -Du maa ikke staa der. Det var som Kanonernes Dron sagtnede nu. Bolling gik mimrende, med det rokkende Hoved. Og stottende Manden, selv lammet, fandt Madammen ingen Ord i sin forfaerdede Hjaerne og sagde kun som Tine for to Gange: -Ja, alting er ude af Gaenge.
Ved at søge efter fandt jeg en Svovlstik i min Vestelomme: den besluttede jeg at tænde, skjøndt Andrea Margrethe ivrig formanede mig til at være forsigtig, at jeg ikke satte Ild paa hele Præstegaarden, og vi To bleve levende indebrændte. Jeg rev til for et Øieblik blev der ganske lyst derinde, saa jeg kunde oversee Alt.
Saa en Lyd halvt et Suk, halvt en Latter: Perkins, »den nye Tjener«, rev Parykken af, og der viste sig et Brus af gyldne Krøller. »Aa Cyril, at baade Du og Parker virkelig har mistænkt mig for noget slemt med en Tjener! Det er jo bare den velsignede Valnøddesaft paa Kinderne.« Majendie saa forvirret ud: »Jamen ... hvad siger Du ... jamen det er dog virkelig et meget ondartet Puds!«
Hun greb Tinka om begge Arme, og, forvildet, saa hun hende ind i Ansigtet, som vilde hun tale, sporge: Sandheden gennemborede hende som et pludseligt Svaerd. -Kom, kom, bad Tinka angst. Men Madam Bolling rev sig los med en stille Klynken som et faeldet Dyrs, der synker og hun lob. Hun havde forstaaet. -Ja, nu forstod hun alt og alt mindedes hun. Nu var alt styrtet sammen.
Skibet er pludselig grundstødt, og i den Tro, at man stod paa det frygtede Horns Rev, har Mandskabet i Angst og Overilelse forladt alt og er gaaet i Skibsbaaden, der paa den uforklarligste Maade næsten straks maa være kæntret. Faa Minutter efter er Sagaen ude.
Og af Sted jager Anna Fabricius med sin knebne Fiskelast. Men naar Skagens Rev er passeret, skal der krydses op til Havn. Laa der blot Havn ogsaa i Skagen By! Fisken slaar sig jo ihjel i Dammen under al denne Krydssejlads Aalbækbugten op til Frederikshavn. »Nu har vi bedt om Havnen i tyve Aar«, siger Skipperen. »Vi bliver rent slidte op af den Fiskemetode, vi bruger nu.
Dagens Ord