United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Derinde skrabedes med Stole og Folk rejste sig. -Hvorfor? sagde Hans Excellence. -Fordi det er dit Navn. Hans Excellence forstod ikke og stod ret op. -Skrevet i dit Navn, sagde Sønnen, hvis Stemme var blevet ukendelig. Der gik et Nu, før Hans Excellence faldt ligesom halvvejs forover som En, der er ramt i Ryggen, og havde rejst sig igen. -For hvor meget? sagde han. -Tredive Tusind.
Grev Preben sad i den inderste Dagligstue, paa en tilfældig Stol. Han førte uafladelig Bagsiden af sin venstre Haand op mod sin Mund, som var det hans Læber, der smertede ham. -Det er Onkel Hvide, sagde Baronen. -Naa, sagde Preben og rejste sig uden at have hørt.
-Ellers Tak ... jeg gi'r dem jo bare, hvad jeg har ... lidt Ærter og Skinke.... Katinka rejste sig. -Gaa gennem Gaarden, sagde Fru Linde. Katinka havde ikke set Huus i tre Dage siden Markedet; hvor hun dog havde ventet og haabet, og frygtet hvad hun haabede. Nu skulde hun se ham. Latter og Støj slog fra Baghaven langt ud over Marken. Katinka aabnede Laagen og gik ind.
Men da hun horte Vognenes tunge Slaeb paa Bakken de Vognes blev hun staaende, ved Anders Taekkemands Hus: herude paa Vejen kunde hun ikke se dem her kunde hun ikke staa. Hun vendte sig og gik ind. -Det er de Saarede, sagde hun blot. Ane rejste sig med sine to paa Armen. Ja, de skal vel til Horup Hav, sagde hun langsomt og fik Slagbaenken vidsket af til Saede med sit Forklaede.
-En Impresario skræmmer Pressen, min Herre, sagde han til Hr. de las Foresas. De Herrer tror man kommer med Lommerne fulde af Humbug. De Herrer af Pressen er saa mistænksomme. Men Morgenen efter den første Koncert kaldte et Telegram ham til Bryssel. Han ventede endnu et Døgn, læste Brysselerbladene og rejste. Det lille Violin-Vidunder Charlot Dupont havde nærmest gjort Fiasco. Hr.
Hans tykke Ansigt var gustenblegt, og hans Øjne var matte og udtryksløse som overtrukne med en Hinde. Han vilde tale, hans Mund bevægede sig; men der kom ikke en Lyd over hans Læber. Er Baronen syg? spurgte Forvalteren forskrækket og traadte nærmere. Helmuth stødte med en Kraftanstrengelse Stolen tilbage og rejste sig.
-Ja De har vist ganske Ret, sagde hun: Vi skulde alle søge Virksomhed, sagde hun. Hun rejste sig, nikkede til ham og gik. Herluf stod endnu nogle Øjeblikke, da hun var gaaet.
Saa rejste Manden i Midten sig op og kom hen til mig. Skruen blev aabnet, mine Arme frigjorte, og en Stemme sagde: "Staa op, Hr. Bruce; De behøver ikke at frygte mere; vi skal ikke gøre Dem Fortræd." Det var Dr. Nikola! Vi drager af Sted til Tientsin. Jeg vilde neppe tro mine egne Øjne. Nikolas Forklædning var saa fuldkommen, at der hørte næsten overmenneskelig Kløgt til at opdage den.
Hans Læber berørte næsten hendes Øre. Hurtig rejste hun sig fra sin Stol. Skal vi spadsere lidt rundt i Haven, mine Damer? spurgte hun højt Pastor Mascani, Deres Arm! Pastoren bukkede og bød hende Armen. De er saa tavs i Dag, Hr. Pastor? Men hun ventede ikke paa Svaret; hun drejede sig om mod Grev Scheele og sagde: De er nok saa god at være Vært for Ungdommen, Fætter!
Fru von Eichwald, der var født Glud, takkede, Konferensraaden havde det nogenlunde, og hun rejste sig halvt, frem mod Hans Excellence, som kom hen mod Bordet: -Vi taler om Krigen, sagde hun og satte sig igen; det meget Brokade gjorde hendes Bevægelser en Smule ubekvemme. Hans Excellence skød Skuldrene frem: -Udviklingen fordrer jo sine Slagtofre, sagde han.
Dagens Ord