United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun synes oprindeligt at have været en Jordens Frugtbarhedsgudinde i Skikkelse af en Ko; derfor kalder Homer hende "den kvieøjede". Hendes hellige Fugl er Gøgen, der varsler Foraarets Komme. De Udvandrere, der drog fra Argos til Olympia, tog deres Gudinde med og rejste hende et Alter ved Kronoshøjen. Nu er Jordens Frugtbarhed afhængig af Himlens Regn, Sollys og Varme.
Lad Retten have sin Gang." Han vendte sig hen imod Nikola og vedblev: "Forbryderen dér bliver overgivet til dig." Nikola rejste sig langsomt og stirrede paa den ulykkelige Mand. "Din Hund," udbrød han, "efter din egen Ypperstepræsts Ord er du i min Magt. Hvorfor handler du saaledes, som du gør? Er du kommet til Verden af den Grund?
Det vilde jo ogsaa være saa rart, sagde »Stemmen« rigtig saa nemt. -Nej, nej, sagde Herluf og rejste sig energisk: nej, nej, alt andet kun ikke det. Han gik op og ned i Stuen før han igen satte sig med et Suk og læste Brevet: Asta var stadig ovre hos Sterns i Blekingen for at pleje Mathilde og være hende til Selskab. -Den Lille er død, skrev hun. Maaske var det godt.
Og som om pludselig en Maske faldt fra hans Ansigt, kom Trækkene og alle Fibre i et Nu i bævende Bevægelse som et Net af bevægede Traade: "Jeg forstaar det," sagde han. "Og desuden man overdriver." sagde Professoren. "Men de næste Replikker skal blive bedre," William rejste sig, i det første Øjeblik holdt han Armene frem, som om han var svimmel og vilde søge Støtte.
Han er saa lykkelig." William havde lét. Han holdt inde: "Ja, det er han." "Og han er da osse sand," sagde Andersen. Gæsterne var gaaet. "Naa," Hoff lukkede Døren og gik hen til Stolen foran Kakkelovnen. "Hvordan synes Du saa om Fremtidsmusikken?" William svarede ikke straks. "Jo," sagde han lidt efter og rejste sig fra Sofaen, "Hr. Bloch spiller stærkt ..." "Aa, ja.
Hans kongelige Højhed rejste sig fra Stolen ved Siden af Hendes Naade og nærmede sig, mens alle Stemmer lød mere dæmpet, til Faderen, med den høje Hat i sin Haand: -Men hvor er egentlig Excellencen? sagde han og gik et Par Skridt frem mod Hans Excellences Dør. Faderen bøjede Hovedet: -Der er en Patient hos ham, Deres kongelige Højhed, sagde han, der havde genkendt Broderens Stemme gennem Døren.
Stasias Øjne lyste, og hendes krogede Fingre spillede som travle Edderkoppeben rundt oppe mellem Krøllerne. Denne samme røde Brystsløjfe havde Pigebarnet alt været Ejerinde af talrige Gange. Men saa ofte der kom en Kurre paa Traaden mellem de to Kvinder, nappede Baronessen den fra hende igen. Saa! sagde den gamle Frue og rejste sig fra Stolen, da den sidste Papillot var sat i Kappen, Stasia!
Men han maatte gaa til en Læge, dette kunde ikke vare ved ... umuligt ... Han rejste sig uden at vide, hvorlænge han havde siddet der, og saá, Ilden var gaaet ud; han kaldte, Faderen var ikke i sit Sovekammer. Saa begyndte han atter paa den gamle Tankerække, han optrævlede Tanke for Tanke, begyndte forfra, tog paany de samme Grunde frem, vejede dem og kom paany til det samme Resultat.
Saa rejste hun sig og gik ind i Sovekamret. -Tak, sagde Katinka. Hun laa lidt. -Ja, sagde hun ganske sagte. Hvor Livet kunde være smukt. Agnes lagde sig ned ved Sengen. De laa stille, begge to, i Mørket. Katinkas Haand gled hen over Agnes' Haar. -Agnes, sagde hun. Der skal ikke tales over mig.... -Katinka dog.... -Bare bedes, sagde hun. Hun tav igen. Agnes græd sagte.
"Klokken elleve ... Men jeg kan jo ingenting," sagde han, han rejste sig, begyndte at klæde sig paa. "Mej, Hr. Høg, Jeg kan ikke idag ..." William saa paa ham, "Tør De ikke?" "Jo-o men Og jeg kan ikke faa læst over ..." William sad lidt og stirrede paa ham: "Prøv De som Aladdin," sagde han, hans Stemme var halvt brudt.
Dagens Ord