United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa Hjemvejen fortalte han mig, at han, for hver Gang han lod sig æde levende af Bjørnen, fik større Magt over sine Hjælpeaander. Nogen Tid efter tog han mig igen ud paa en Rejse, og det var, for at jeg selv kunde blive spist af Bjørnen; det var nødvendigt, for at jeg skulde blive til noget.
Rædselen sad i Luften med Ansigtet rakt forstenet frem og med vidtaaben Mund. Da de tolv Slag endelig rungede oppe i Taarnet, var Mikkel saa syg, at han døjede med at rejse sig. Han havde slaaet det hele hen, det var umuligt, der var ingen Fornuft i det. Men han vilde alligevel gøre det, skønt han ikke troede paa det længere.
Han havde faaet Lejlighed til at rejse til Holland og Belgien, skrev han paa et Stipendium kan du tænke dig, og vilde sende en Stedfortræder, og denne Stedfortræder kom igaar. Kiær bander og jeg var ogsaa ked af det, nu, vi havde vænnet os saa godt til den Tørvetriller. Brevet laa opslaaet foran Katinka paa Bordet. Og hun havde læst det igen og igen: Hun havde ikke vidst, at hun dog haabede.
"Hvorfor maa vi ikke rejse videre og se, hvorledes det gaar dem." "Fordi vi ikke kunde komme derind, selv om vi rejste videre," svarede den Mand, som jeg havde genkendt, "jeg ønsker det heller ikke selv.
Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
William aandede dybt; han aabnede Og lukkede Hænderne nogle Gange, som for ved en mekanisk Bevægelse at betvinge sit Sinds Oprørthed, og lidt hæst sagde han saa: "Jeg skal gerne rejse." Lægen saá et Øjeblik paa ham, som han stod dér med store Sveddraaber paa Panden og Munden smertelig sammentrukken under de hviskede Ord, og i et pludseligt Udbrud af Medlidenhed slog han ham paa Skulderen.
"Hvad behager Deres Ekscellence at gøre med ham?" spurgte Laohwan. Nikola benyttede Lejligheden til at vise sin Magt. Han sagde til Manden, at han skulde rejse sig. Saa saá han ham lige ind i Øjnene maaske et Minut og sagde roligt: "Luk din Mund op." Manden gjorde det. "Det er umuligt for dig at lukke den igen," sagde Nikola. "Prøv ad!" Den stakkels Usling prøvede og prøvede forgæves.
Gør det, saa godt, De kan ... jeg forlanger ikke mere af #Dem#. Paa næste Torsdag kan De saa rejse.« Kapellanen bukkede og gik. Hjemme fik han straks Pen og Bøgerne frem. Med megen Alvor gik han til Arbejdet, og efter en Times Forløb var han færdig. Den ønskede Prædiken sendte han til Cook & Sable; vedkommende Klient vilde den altsaa være i Hænde senest næste Middag.
Fru Abel og Louise-Ældst pakkede Kuffert. Bai strakte sig i Sædet og spændte sine Armmuskler, da de rullede af. -Paa Rejse, sagde den indiskrete. De krydsede ham paa en Station. -En Junker-Svip ... To glade Unghaner ... Den indiskrete lo og smækkede Tungen ud med et Knald. Bai sagde: Ja, vi ska' jo ind og se, hvordan den vrikker. Han slog Kiær paa begge Knæene og sagde igen: Vrikker du gamle....
Derpaa forandrede han sin Stilling og begyndte med sit Trækul at tegne Ottetaller inden i hinanden paa Gulvet. Da det mindste var saa stort som en Penny, var han kommet til en Slutning. "Det er klart, at vi er i Knibe," sagde han koldblodigt, "og hvis jeg vilde ofre Dem her, kunde jeg sandsynligvis redde mig selv og rejse videre uden at have noget at frygte.
Dagens Ord