United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han er Diplomat og bor i Paris og Rusland og den Slags morsomme Steder, saa han kommer sjælden til England. Jeg har aldrig set ham. Han er helt gammel over tredive og hans Haar begynder at blive graat. Nu er han Herre her, og jeg er nødt til at rejse herfra hvis han ikke frier til mig i Eftermiddag, naar vi mødes, hvilket han sandsynligvis ikke gør.
Men næste Dag rejste Miss Ellinor. Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse. -Skal De rejse hvorfor? -Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo. Mer talte de ikke, og de saas ikke mer. I Dage vidste Franz ikke af sig selv.
Hør nu her, hvordan det traf. Mikkel Thøgersen var paa Rejse i Jylland for Kongen. Han kom fra Thy og havde sidst været paa Spøttrup i Salling, da han fik i Sinde at gøre en Afstikker til sin Hjemegn, nu var han den saa nær.
Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren." Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
Saa havde Krykkens Fald givet Lyd mod Gulvet og han var gaaet. Hans Excellence saa Frøken Erichsen rejse sig fra en Stol i den midterste Stue, og han sagde, da hun kom hen imod ham: -Han har det bedre. Rynkerne, der dækkede Frøken Erichsens Ansigt som Gittermasken Fægterens, sitrede et Øjeblik. Saa sagde hun: -Gud ske Lov.
Jeg siger Dem, at jeg ikke vil lade Dem rejse. Jeg vil gifte mig med Dem og beholde Dem her altid." Jeg satte mig ned paa Gulvet og begyndte at le. "Naa, saa det mener De?" "Ja." "De kan ikke tvinge mig til at gifte mig med Dem, véd De nok vel? Jeg vil se Verden, og jeg vil ikke have en kedelig Mand til at plage mig.
Berg laenede Hovedet tilbage og saa efter Tine, der havde Toddyvandet paa Ilden nu og satte Glas frem: -Ja, I er saa gode, begge to, sagde han blodt og langsomt. Og han kunde knap bekvemme sig til at rejse sig fra sin gode Krog der ved Ilden. Inde i Dagligstuen sad Officererne rundtom, i store Rogskyer fra deres Piber, saa maette og saa inderlig varme.
-Men hun skal jo blive, hun maa jo blive, sagde Berg, blev han ved at sige, forvirret, pint, uden at vide, hvad han selv sagde; for blot at faa dette Menneske til at holde op, der graed, faa stanset den Graad, den ulidelige Graad. -Hun maa jo blive hos ham, sagde han; det er klart. Han gik op og ned, op og ned. -Og der er jo ingen Grund til at rejse, sagde han tilsidst.
"Saa er det bedst, at De køber Ponyer og har Mænd parat; for efter al Sandsynlighed skal vi rejse til Peking i Morgen tidlig." "Naar vil Deres Excellence besøge Huset?" spurgte Laohwan. "En Gang imellem halv elleve og elleve i Aften," svarede Nikola, og saa forlod Laohwan os. Klokken syv blev vort Aftensmaaltid serveret.
Saa i Ægteskabets tredie Aar blev Stella forelsket; den, hun elskede, var en Ven af hendes eneste Broder og omtrent hendes Jævnaldrende. Hvad der foregik, véd ingen, men en smuk Dag rejste Herredsfogden til Udlandet med sin Kone. Man talte paa Egnen en Del om denne hovedkulds Rejse, glemte den saa igen.
Dagens Ord