United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved dette galopperede en ung Officer frem fra Dragonerne, ogsaa svingende sin Sabel, og det varmede mit Hjerte at tænke, at han red mig i Møde med saa megen Varme og Begejstring for at byde mig Velkommen.
Og Otte savede den røde Langben i Mundkrogene. Imidlertid fik han en vis Agtelse for Dyret, der løb, arbejdede og svedte ustanseligt. Paa den anden Side Odense kom en Storm med Slagregn op fra Nord, Otte dukkede sig og red til.
Aa af en Gren, sagde hun. Hun slog Øinene op og smilede. Skælvende følte hun, at han fristedes af Grenens Mærke og umærkeligt bøiede hun Kinden frem. Som han kyssede. Ellen opsøgte Sindsbevægelser; hendes Voldsomhed kendte ikke mere Maal. En Dag red hun med Carl gennem Dyrehaven. Vinden løste hendes Slør, saa det lagde sig halvt om Carl Urnes Hals. -Jeg beholder det, sagde han.
-Aa, og Møllerkonen nejede, det har Stunder, Deres Højhed. -De véd, jeg gi'er Udstyr, sagde Hendes Højhed, til Tak for Mælken. Anna Lise fik Glasset igen og nejede. -Prosit, Deres Højhed. -Ja, Gud velsigne, sagde den Gamle og nejede igen. -Tak. -Farvel. Hendes Højhed red. Møllehjulet klaprede hen gennem Skoven. Langt inde mellem Træerne sang et Par Fugle.
De sad stille, tæt ind til hinanden. Den gamle Møller virrede med Hovedet mod Væggen og sukkede. -Ja Johan ja, sagde Konen, som om hun tyssede paa et Barn. Ja ja.... Og de sad igen stille ved Siden af hinanden. Moderen vidskede Taarerne bort med Bagen af sin Haand. Maria Carolina vendte sig sagte og aabnede Døren til Trappen. Hendes Højhed red forbi den tavse Mølle over Broen.
Da Frøkenen saa' ham, gjorde hun brat omkring og gik over mod Asylet: Jeg gaar over til de Gamle ... Fru Uldahl vinkede af Forvalteren: Er Husbond hjemme, Larsen? Nej, Godsejeren red til Kragholm straks i Morges tidlig begrundet paa en Telefonmeddelelse, han fik. Fru Line tøvede: Skulde hun fortælle om Dødsfaldet eller ikke?
Den næste Dag red vi til Epidauros, og efter et kort Ophold i Asklepios' Helligdom, der dengang var en tæt Skov, hvor kun det gamle Theaters velbevarede Bænkerader mindede om Oldtiden, gik vi om Aftenen ombord i en Kaik, og vare den næste Morgen i Piræus. Siegels Feberanfald gik over; men jeg var ærgerlig over at være gaaet glip af Messene, Phigalia og saa meget Andet.
Men jo hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de red og kom denne Vej ... Hun vilde alligevel, hun vilde nødig møde dem ... Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Øjeblik langsomt, og det var ligesom de gamle Spadsereherrers Hoveder først stak op saa pludseligt og lige ved hende, saa hun knap fik nikket.
Med Kommissionen, bestaaende af De Herrer Prokurator Stakemann og Planterne M. Dam og Knight, dampede vi den 2den November op imod Vinden til den 30 Miil til Luvart liggende lille Ø, hvor vi ankom den næste Dags Morgen og ankrede paa Basseterre Red.
Jeg faar ikke Søvn i Øjnene! Ler? Jeg ler sgu ikke! Hvad er det da for Lyde, Du frembringer? Det maa være min Asthma, brummede han den er altid værst, naar jeg kommer i Seng. Onkel Frantz var nemlig begyndt at lide af Aandenød, paastod han, og han red til den Ende daglig lange Ture, hvordan Vejret end var, for at faa frisk Luft og Bevægelse.
Dagens Ord