United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa er han saa venlig, han klapper mig altid paa Kinderne og stryger mig over Haaret, ligesom Fader gjorde. Men Jomfru Petersen siger, at han lever ikke lykkeligt sammen med sin Kone, og det synes jeg nu er Synd for ham. Fruen ser ogsaa altid saa streng ud, naar Pastoren er i Stuen; men naar man er ene med hende, er hun meget god og rar.
"Nej helst som Aladdin." Han blev rød helt op under Haaret. "Hvad vil han?" spurgte Hoff, som sprang bort fra "Salambô". "Debutere som Aladdin," sagde William. "Naa ikke andet. Ja, det er jo en rar Bid ..." "Men hvorfor vil De ikke hellere spille en anden ... Rolle ... moderne?" sagde William. Bloch talte om Rudin. "Aa," Hr. Andersen var stadig rød, "jeg synes Aladdin er dejligst.
Katinka havde endnu Julesalmerne i sit Øre, hun følte alting som i glad Højtidelighed. -Julen er rar, sagde hun. -Ja, sagde han og lagde hele sin Overbevisning ind i "Ja'et". -Og han sagde det osse rigtig kønt, lagde han lidt efter til. -Ja, sagde Katinka, det var en rigtig køn Præken. De gik lidt. -Men jeg har jo slet ikke takket Dem, sagde saa Katinka, for Sjalet.... -Ingenting at takke for.
Den forrige løb fra os til den første nu har vi faaet en ny her ude, men hun er lige bleven forlovet med En af Opvarterne nede paa Strandhotellet. Saa hun holder Hvedebrødsdage naturligvis." "Ja ja naar De ikke vil have mig ind, saa ..." "En anden Gang maaske naar Birger er hjemme han er saa rar han er hos en Sagfører ... Vil De ikke ha'e noget vil De ikke ha'e Øl?" "Nej Tak."
Saa vendte han stille tilbage til sin Plads, og lykkelig, med Øjnene op i Egen, lyttede han til hendes Søvn. Da Marie-Pige vækkede dem med nogle vældige "Hejda" til Kaffen, havde Bai sovet Ærgrelsen væk med den gamle Portvin. En Cognac gør godt i det Grønne, sagde han. En lille rar Cognac i det Grønne. Til den lille Cognac kunde Bai igen et Stykke Pundkage. Bai var en stærkt forbrugende Natur.
Vejen var ikke saa rar, før de fik en solid Stentrappes faste Grund under Fødderne. Den unge Adolf ventede paa dem med Bogholder Spenner, Martens Faktotum, der sagde, at Kokken umulig længere kunde holde »den lille Forfriskning«.
Hendes Ansigt, Hals og Arme var stærkt brunede af Solen, og hendes mørke Øjne tindrede lige op i Ansigtet paa Kusken, hvem hun rimeligvis fortalte en umaadelig interessant Historie. Baronessen og Frøkenen stod ved Vinduet og saa ud paa de kommende. Det er en rar Tøs! sagde Hendes Naade hende kan jeg godt lide!
Det er derfor, jeg er her." "Det var en rar Fornøjelse. Jeg keder mig, saa Vandet løber mig ned ad Kinderne." "Saa kan vi jo kede os sammen." "Det kan vi. Men hvad tror De, Deres Kone vil sige til det?" "Jeg har skam ingen Kone." "Ikke det? Sikken et lyksaligt Menneske! Jeg troede for Resten, at den lille Dame, De boer sammen med oppe i Huset ..." "Det er min Kæreste!"
Aa, lad mig blive, lad mig blive! Jeg skal være saa sød og god og rar! Og du skal nok faa Fornøjelse af mig! Lille, lille Bedstemor, lad mig blive, lad mig blive! Men hun maatte jo af Sted, Pigebarnet.
Men saa kom lidt efter Kammerjomfru Petersen, som Karen kalder hende, og hentede os op til Hendes Naade, der sprættede Haandklædet af og spurgte, om vi vilde gaa en Tur med hende ud i Skoven. Og saa var hun saa god og rar; og vi sad nede paa den høje Skrænt ved Fjorden og spiste kandiserede Frugter, og hun kælede hele Tiden for Karen og kaldte hende sin eneste, bedste lille Baby.
Dagens Ord