United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der laa mange danske Tropper i Randers, men man frygtede hver Dag at maatte gaa længer mod Nord og opgive Byen, Fjenden var rykket frem Norden for Skanderborg Vejen laa aaben. Kronprinsen var kommen til Byen om Eftermiddagen for at se til de Saarede paa Byens Lasaretter. Høg var ude med hans kongelige Højhed. Det var ud paa Aftenen.

Katinka syntes ikke, hun havde glædet sig i mange Aar til Julen, saadan som hun glædede sig iaar. Det laa ogsaa i Vejret. Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden. Naar Huus havde været i Randers, blev han paa Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i Mørkning endnu. -Vil De spille lidt, sagde han. -Aa, jeg kan kun de Par

Det er for saa vidt prægtigt, det giver dette dejlige Land et Præg af Friskhed og Ejendommelighed, der gjør det dobbelt fortryllende; over de gængse Rejselande, der ere kjendte som Randers Handsker, og som hver londonsk Urtekræmmer besøger, hviler der saa grumme tidt, trods al deres Skjønhed, en Luft af noget Banalt, der støder fra.

Saa kastede hun sig ned paa Græsset og græd. William saá forundret paa Moderen, derpaa gik han hen og tog Hænderne bort fra hendes Ansigt: "Kys Willy," sagde han. Stella tog Drengen i sine Arme og gik med Nina ved Haanden ilsomt ned ad Højen. Næste Aar blev Stella Fjerde Gang frugtsommelig og fødte en Søn. De kaldte ham i Daaben Aage. Høgs havde levet meget stille i Randers.

-Ja hun er en klog Kone, sagde Berg. Hun har faaet udrettet noget i de Par Aar. -Ja Pokkers, sagde Lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra Randers.... Det var, som kom de ind i en Dansesals svirrende Tummel af Stemmer og Lyd nede ved Koncertsalen.

Det var Nattetid, da han kom til Randers, og Portene var lukket, men han red udenom Byen, svømmede Hesten over Aaen og rejste videre. Og da Otte Iversen i Dagningen red ned ad en stejl Bakke, mærkede han pludselig, at Hesten bugnede Ryggen op under ham, den brast over i Forbenene og styrtede paa sit Hoved. Otte kom af Sadlen og fik Hestens Hals rejst, men dens Øjne var allerede brustne.

Naar Frøken Abel var arriveret, varede det ikke saa længe, inden Forvalter Huus brød op. -Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Frøken Ida var, sagde han. Det blev henimod Jul. Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at besørge for Fru Bai, Bai maatte ikke høre det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.

Frøken Jensen bragte en Cigarkasse med en hel Stang Lak fordelt som Dekorationer rundt om paa Sejlgarnet. -Mine Hænders Arbejde, Fru Bai, sagde Frøken Jensen. Hændernes Arbejde var til hendes Søster. Fru Bai sagde: Fru Abel var jo i Randers igaar.... -Det er Terminspengene, sagde Frøken Jensen spidst, der er kommet til Huse.... -Hun var saa belæsset, da hun kom hjem.... -Jeg #tror# det nok.

Nogle Maaneder efter blev Ludvig Høg forflyttet, han skulde være Byfoged i Randers. Stella var fortvivlet derover. Den sidste Aften, før de skulde rejse, gik hun med Nina og William op paa en Bakke ved Byen. Det var i Maj; hele Egnen laa, smilende i Foraarets første Friskhed, udstrakt for deres Blik. Helt ude blinkede Havet.

-Og det er det, Du, sagde han: altfor god imod hende tør man heller ikke være. -Kære Vilhelmine, sagde Generalinden og satte sig ved Siden af Fru Mourier: her siger jeg jo som Emilie: det kommer man over ved Ro og saa først og sidst lade som der intet er passeret. Men Generalinden glattede alligevel uden at vide det sine Randers Handsker opefter Haandledet, saa man saá hele Formen af Neglene.