United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han satte Hænderne for Munden og raabte op i Sofitterne, et Bagtæppe rutschede op og ned; de andre Herrer skævede til William og gik hviskende ud i Kulissen ... William stod og saá paa en Gangkone, som støvede Rykstødene af nede i Parkettet hun slog Klapperne op med et Smæld Række efter Række.
Den Ene gav sine gode Raad saavel som den Anden, Alle raabte i Munden paa hverandre og Præstekonen løb efter Hofmannsdraaber.
Alle Pigerne var ude paa Trappen for at se efter hende. -Lille Børn, lille Børn, raabte hun; hun kom ikke ti Skridt, uden hun blev stikkende med Træskoene. Naar hun kom hjem, maatte hun have varme Tvebakker til Styrkelse. -Kære De, sagde hun til Skolelærerens Datter: at alle Mennesker ikke bliver inde om Vinteren. Børnene legede paa Gulvtæppet. Det var rødt og graat med mange store Felter.
Karlene horte ikke og vendte sig knap for at se efter Bolling, der lob dem forbi, uden Hat, og raabte, endnu i Gaarden: -Hvor er Tine? hvor er Tine? og lob op ad Trappen med den samme skingrende Raaben: -Tine? Tine? Hvor er Tine?
Desgrais Kokkene var sprunget til og holdt ham foran Fru Martens, der havde slæbt Truget med det fordærvede Kød ind i Køkkenet og væltet det ud paa Gulvet: hun havde fundet Truget i en af Chefens Kroge, fuldt af hans »kasserede« Kød, som han kastede derhen og lod halvraadne ubrugt: -Tyv, Tyv, raabte hun igen. Hr. Desgrais rev sig løs, og de skreg alle.
Frøken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen Tilslutning paa Frederiks. Men Qvam raabte nede fra Bordenden: -Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre; og slog med sin Ske i Tallerkenen. -Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre, raabte de alle i Kor.
Hun svarede ikke, men stod og saá paa ham med glansløse Øjne, ubevægelig. Han trykkedes af Tavsheden og vendte sig. "For De mente vel ikke, vi skulde gifte os," sagde han. Kamilla lo. "Og det er din Undskyldning," sagde hun haardt. Hun greb ham igen i Armen, William rev sig løs, "Slip mig," raabte han.
Jens maatte have hørt hende røre paa sig, thi han drejede Ansigtet halvt om og raabte ud mod hende: Nu kommer jeg straks, Johanne. Det er de sidste Øre, jeg har, saa det ta'r nogen Tid at plukke dem sammen. Men nu kunde Johanne ikke styre sig længere; hun rev Døren op og fôr ind.
Ovre hos Præsten fandt vi Præstekonen og Corpus Juris. »Det var godt, at De kom, Nicolai«, raabte Præsten mig i Møde, »jeg har siddet og ventet paa Dem: jeg har Noget til Dem.« »Hvad er det?« spurgte jeg forundret. »Jeg har fundet en ny Kjæreste til Dem, siden det ikke vil gaae med den gamle, men hun koster tyve Daler.« »Hvad skal det sige?«
Men Johanne rev sig løs og raabte, saa det klang i den stille, maanelyse Luft: Er der nogen af Jer maaske, der har været i Seng med sin egen Bror? ... Ulykken er ude efter ham! Ulykken er ude efter ham! vedblev hun og truede ind mod Gaarden. Men han hænger sig ikke, eller skyder sig, som de andre, der har ejet Havslunde.
Dagens Ord