United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hvor det alligevel er dumt af hende! Hun maa ikke engang kende saa meget til Mænd som jeg naturligvis gør det ham kun saa meget ivrigere. Det er en god Lære for mig. Jeg skal selv være ganske umulig vanskelig, hvis jeg igen træffer Hr. Carruthers, da han ingen Moder har til at spille ham den Slags Puds. Lord Roberts Svar kom Lørdag Eftermiddag. Det kom gennem Lady Merrenden.
»Kender #De# ham?« »Ja vist gør jeg saa. Hans Fader ejer Millioner, og saa gaar Sønnen rundt og tager Brødet af Munden paa ærlige Folk.« »Saa aa? Hvad har han da gjort?« »Gjort! Han har spillet mig et Puds saa gement, som jeg ikke havde nænnet det overfor en blind Hankat. Jeg ved godt, han har været her, jeg har passet paa ham nede paa Gaden.
Hun blev staaende foran Spejlet og smilte: -Aa, saa tæt Haar, han havde, det Puds, og saa lignede han Jørgensen grangivelig i Øjnene. Ida blev ved at smile, hun tænkte altid saa mange glade Ting, naar hun tænkte paa Teglværket og Olivia Jørgensen. Hun begyndte at vande Blomsterne og flyttede dem fra Gulvet op i Karmen. Moderens Myrthe var saa tung, den havde snart en Stamme som et Træ.
Saa blev Døren lukket op. Det var Skovrideren i fuld Puds: -Hvad Satan, Brandt, sagde han, men han blev pludselig staaende: Hvordan er 'et, Du ser ud? -Ja, sagde Brandt, jeg har det daarligt. -Det ser jeg s'gu. Og din Kone sagde, det var det sædvanlige. Brandt sad lidt: -Nej, sagde han saa, og Hovedet faldt ned paa hans Bryst, jeg kan ikke gaa derover.
Aar og Dag efter kommer saa endelig Gaven, sjælden var den, en levende Neger men kloge Folk, som mener, at den amerikanske Kaptajn med denne Gave har villet spille Kancelliraaden et lille Puds til Tak for sidst, er næppe helt forkert underrettede. Hjemme i Amerika er Kaptajnen nok kommen til Klarhed over, at Kancelliraadens Gæstfrihed ikke havde lutter kristenkærlige Grunde.
Bygmester Martens begyndte altid ivrigt paa Forklaringerne af sine Herligheder og fandt saa ikke Ordene og stod blot og førte den højre Arm gennem Luften, som om han udbredte den ganske Pragt af Stuk og Puds og Kulører for sine glade Øjne, der altid straalede som et Barns over hans egne Undere. -Ja, ja, sagde han saa. Det er Interessen. Og han gik videre og nynnede.
Axel kendte Mikkel Thøgersen og flere af sine Kammerater dernede. Axel var bleven rolig igen, han stod og saa, hvorledes Jørgen Homuht ledede og kommanderede Bødlerne, idet han pegede med sin behandskede Haand, han var i sin fineste Puds. Der laa mange Hoveder nu, de sad paa den blodige Jord som Svømmere, der træder Vande. Blodet flød ud over Torvet og dannede en Figur som et kæmpestort Bogstav.
Saa en Lyd halvt et Suk, halvt en Latter: Perkins, »den nye Tjener«, rev Parykken af, og der viste sig et Brus af gyldne Krøller. »Aa Cyril, at baade Du og Parker virkelig har mistænkt mig for noget slemt med en Tjener! Det er jo bare den velsignede Valnøddesaft paa Kinderne.« Majendie saa forvirret ud: »Jamen ... hvad siger Du ... jamen det er dog virkelig et meget ondartet Puds!«
Dagens Ord