United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter at have lykønsket mig til min Forlovelse han undskyldte, at Lykønskningen kom lidt sent mange Forretninger skrev han, at han var bleven bekymret ved at høre gjennem Moderen, at hans kjære gamle Fader endnu ikke var bleven af med den Forkjølelse, som han havde paadraget sig i Prag, han frygtede, at Moderen maaske for ikke at gjøre ham ængstelig, kunde fortie et og andet, og bad mig om uforbeholdent at sige, hvad jeg mente om Faderens Sygdom.
Ja, vil De tænke Dem, vi reiser til Prag i Aften, ja om et Øieblik. Men vi jager Dem ikke bort derfor. Tvertimod haaber vi, at De følger os lidt paa Vei. Iltoget holder jo nemlig ikke her, saa vi maa tage til Schandau, og det vil vi gjøre med Skibet, Veiret er jo nu deiligt. Saa kunde De gjerne gjøre den Tur med, der gaar Tog tilbage Klokken ni, Minna har allerede lovet det.
Ja, ja, det er forresten ogsaa godt, at Minna faar Følgeskab tilbage, og Dem tør vi nok betro hende til. .... Altsaa der er i Prag fundet et Manuskript til Faust til #Faust#, kjære, unge Mand, det vil sige, til en Del af de første Scener og afvigende, det er det uhyre interessante! naturligvis kun i Smaating, men alligevel; det skal iøvrigt være djærvere i Tonen og er sandsynligvis et af de første Udkast. .... Det er en gammel Særling pensioneret Oberst der for Gud ved hvor længe siden har arvet det efter en Grand-Tante eller noget lignende, der ved Hoffet i Weimar stod Goethe ja, hvor nær, det veed jeg saamænd ikke, he he! og det kan jo ogsaa være det samme.
Ja, Herskabet kommer vist til at overnatte her, raabte Styrmanden fra Damperen, der gaar ikke flere Tog nordpaa. Nei, vi vil sydpaa, vi skal til Prag. Men De spurgte jo om Dresdener-Toget. Hertz gav sig til at forklare de indviklede Forhold. En Damppibe skingrede hinsides Floden, og som et lysende Leddyr gled et Tog forbi, hvæsende og bræmsende.
Paa Hjemreisen stiftede jeg et flygtigt Bekjendtskab med Wien, Prag, Dresden og Berlin. Længst opholdt jeg mig paa det sidste Sted, hvor jeg blev aldeles indtaget af Böckhs Elskværdighed. Han syntes ogsaa at have Lyst til at høre mig fortælle om Grækenland og indbød mig til Middag sammen med Franz. I September 1846 førte Stettinerdampskibet mig tilbage til Kjøbenhavn.
Det var ved at forske efter Goethe-Manuskripter i Prag, at han paadrog sig det; det er hans Lidenskab, der slaar ham ihjel, der er noget kjønt deri. Men hans stakkels Kone! Minna sukkede, reiste sig og gik hen til Vinduet. Længe blev hun staaende dèr og stirrede ned i den lille Have.
Hans kongelige Højhed begyndte, maaske en lille Smule brat, en Runde mellem Damerne og vendte sig til Marschalinden, hvem han kendte fra Wien, idet han talte om de nye Museer i Donaustaden og om Prag. Hans Excellence, der havde set rundt i Stuen, sagde pludseligt, efter først et Nu at have trukket de tykke Øjenbryn i Vejret: -Fru von Eichwald kommer lige derfra, Deres kongelige Højhed.
Hertz et Glas af det kolde Kildevand, som han altid satte megen Pris paa at faa til sin Kaffe det var ligesom i en Café. Og alt imedens han nippede snart til Kaffen, snart til Vandet, snakkede han paa sin ivrige Maade: De maa nemlig vide, ja det vil forresten interessere Dem maaske lokker det Dem til at tage med helt til Prag naa, ikke?
Heller ikke paa den modsatte Bred stod Livet stille men sendte af og til et Tog forbi, snart fra den ene, snart fra den anden Side, med Piben og Bræmsning ved den lille Station, indtil henad halvti det lille Iltog til Prag og Wien jog forbi, uden blot at mindske Farten, som en flygtig Lysning inde mellem Træerne, og underrettede os om, at det var paa Tide at gaa hjem.
Men han talte langsommere og besværligere end ellers og afbrødes ofte af en pinlig Hoste, der synlig bekymrede hans Kone. Den Taage, som ved Elben havde været saa usædvanlig stærk, at den kom den berømte Rhintaage nær, havde heller ikke skaanet Moldau-Dalen; og dèr havde den i det snevre Prag holdt sig til høit op paa Dagen, gjennemtrængende Alt med sin klamme Kulde.
Dagens Ord